PartnerFokus: Office2go

I denne uge har vi fokus på partneren Office2go, som har kontormøbler til Danmarks skarpeste priser.

Netværk er vigtigt.
”30 % af vores new business kommer igennem netværk, og det er AB en del af. Dette er vores primære formål med at være partner i AB.” 

Office2go arbejder ud fra 3 grundholdninger:

- Simplicitet: 
Det skal være super enkelt at købe kontormøbler.

- Prisbilligt: 
Det skal ikke koste en formue at købe kontormøbler. De har sparet alle unødvendige omkostninger væk og kan sælge møblerne med en besparelse på 30-80 % ift normale forhandlere.

- Ingen ventetid på dine møbler:
Møbler fra deres lager kan de udlevere efter 3 timer og levere på din adresse indenfor 48 timer. Hvis møblerne ikke er på lager kan de bestille dem hjem til dig og du vil normalt have dem efter ca. 3 uger.

Office2go udspringer af idéen om, at det skal være enkelt og billigt at etablere nyt kontor eller udvide med en ekstra arbejdsplads. De har et nøje udvalgt kontormøbel sortiment, som matcher behovet i de fleste mindre og mellemstore virksomheder både indretnings- og prismæssigt, og deres hjemmeside er designet, så det er nemt for deres kunder at finde.
http://www.office2go.dk/

”Vi har fået direkte forretning fra flere forskellige partnere i ABs netværk herunder, Jespers Torvekøkken, Easyflow, 2tal revision, Hermann&Fischer, Trendysport og Brdr. Friis møbler. Vi har også formidlet forretning videre til bl.a. Axson Clean Solutions, Jespers Torvekøkken, Din Digitale Vicevært, Circle K, Hermann&Fischer og Brdr. Sindby. Vi tror på, at hvis vi aktivt bruger netværket, så bruger netværket også os.”

Udover forretningsperspektivet så bliver Office2go også inspireret af at være AB-partner.
”Vi har fået et indblik i nogle interessante mennesker, og blevet klogere på hvordan de driver deres forretning. Det er meget inspirerende for os.”

- Jacob Holm, Direktør hos Office2go.

 

Office 2go