PartnerFokus: Bella Skilte & Print

PartnerFokus er et nyt tiltag i AB, som hver uge retter fokus på en ny partner. PartnerFokus kickstartes med at give et lille indblik i AB partneren, Bella skilte og print.  

Bella skilte & print A/S har siden 1965 været leverandør af byens skilte og fra 1996 af storformat printløsninger. Fra de mindste streamers til de største stof bannere. Bella skilte & print er bronzepartner i AB, og partnerskabet omfatter bl.a., at Bella skilte & print leverer udendørs reklameskilte til Gladsaxe stadion. Ejer og direktør Michael Rytter fremhæver den lokale tiltrækningskraft og deltagelsen i det populære partnernetværk som det primære formål.

- Vi har altid haft deltaget i det lokale idræts – og erhvervsliv i nærområdet af, hvor vores virksomhed lå placeret.
Derfor faldt det naturligt for os at blive partner i AB. Og det er vi i øvrigt rigtig glade for.

Samtidig påpeges der en række andre fordele ved at være partner i AB.

- Vi får mulighed for at stifte relationer med de øvrige sponsorere og den vej rundt få skabt forretning baseret på værdifulde relationer. Det giver os en række unikke fordele, som vi ikke kan få andre steder end i AB.

Hos Bella skilte & print leverer de løsninger baseret på en lang – og erfaringsbaseret viden. De er leveringsdygtige i alt fra lysskilte, pyloner, bannere, roll-ups, stilladsreklamer, folietekster, facadeskilte, displays og meget mere.  

- Der er i virksomheden opsamlet en viden og erfaring, som sikrer at du får den rette rådgivning til dine skilte eller printløsning.

 Bella Skilte & Print Tribune

Du kan læse meget mere om Bella skilte & print her. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Bella skilte & print!