PartnerFokus: I.M. Plantemiljø

Inger-Marie Bjerregaard startede I.M. Plantemiljø i 1984, som siden da er blevet en af Danmarks største indenfor branchen. Mange private virksomheder og ministerier har været faste kunder gennem årene.

- Vi har bl.a. leveret planter til Novo Nordisk, Unicef, Gjensidige, Illum og Aalborg universitet. Vi udfører både små og større opgaver lige fra levering og pasning af vinduesplanter, til store oliventræer og planter på flere meters højde. Vi levere i hele landet fra 10 planter og op efter. Derudover er det også en mulighed at leje planter til ethvert formål.

- Alle vores ydelser tager udgangspunkt i en erfaringsbaseret rådgivning af uddannede gartnere med høj grad af erfaring og service. For mig er det vigtigt, at mine medarbejdere har det godt. Jeg arbejder ud fra filosofien om, at man ikke bare er direktør, men også menneske. Derfor er jeg tilgængelig for mine medarbejdere nat og dag.”

- I.M. Plantemiljø er altid opdateret med de nyeste trends indenfor plantedesign. En smuk og velplejet kontorbeplantning er med til at understrege en virksomheds image, overfor kunder såvel som ansatte. Om AB fortæller Inger-Marie Bjerregaard følgende: ABs netværk er velfungerende og man oplever en fantastisk service fra personalet.

De kommer meget gerne ud til en uforpligtende plantesnak.