Søpromenaden vandt guld

Traditionen tro blev der igen i år afholdt AB Partner Cup første fredag i februar. Her havde over 100 partnere fordelt på 16 hold snøret indendørsskoene. Humøret var højt, og der blev gået til den på banerne, hvor alle hold kæmpede bravt for at vinde.

Turneringen bød på masser af godt humør, sjove oplevelser og gode mål, som selvfølgelig blev belønnet med lækre scoringspræmier ved dommerbordet.

Der var i alt fire puljer, hvor alle i hver pulje skulle møde hinanden to gange, så der var rig mulighed for at tage revanche. De fire puljevindere, der gik videre til semifinalerne var i år Trio Trykluft, City Floor, Søpromenaden og Beierholm.

Beierholm og Søpromenaden trak det længste strå og spillede finale mod hinanden. Efter en tæt kamp, vandt Søpromenaden finalen.

Stort tillykke til Søpromenaden, som stolt kunne løfte pokalen og kalde sig vindere af AB Cup 2017.

Turneringen blev efterfulgt at af en hyggelig middag og underholdning og så blev de bedste hold selvfølgelig hyldet ved præmieoverrækkelsen som så således ud:

1) Søpromenaden
2) Beierholm
3) Trio Trykluft

Årets bedste pigespiller blev Vi fra Beierholm mens årets værste spiller blev Thomas Dreyer fra Hagelund + Jensen over 100.

Vi takker alle partnere, der deltog i årets Partner Cup for, at i ville være med til at gøre dagen og aftenen fantastisk. Vi glæder os allerede til næste år!