Svær kamp i weekenden, pokalklar i aften

Vi var i weekenden på vores første lange udebanetur. Turen gik til Viborg og det var noget af en oplevelse, mod et rigtig godt Viborg hold, hvor vi desværre taber 3-0. Vi spiller en udmærket 1. halvleg, hvor den står 0-0 ved pausen, dog er vi stressede og ikke rolige nok i afgørende situationer.

Vi kommer skidt ud til 2. halvleg og indkassere 2 mål lige efter pausen, det er uheldigt. Så inkassere vi et 3. mål hvor vi har en indskiftet forsvarsspiller som desværre får en skade, hvor deres angriber kan løbe igennem og score til 3-0.

Vi skal helt sikkert have fokus på nogle af de udfordringer vi så imod et rigtige godt Viborg hold, som udstillede nogle af vores mangler. Vi havde en rigtig fin gamplan og så nogle åbninger i deres spil, desværre udnyttede vi dem ikke ordentligt pga. for højt stressniveau hver gang vi var på bolden, hvilket resulterede i en mindre god eksekvering.
Det har vi arbejdet på i går til træning og er klar til at komme ud og arbejde med i mod Vanløse i pokalkampen. Det er et mål for os at komme ud og få rettet op på de komplikationer vi har haft hurtigst muligt, og vi er rigtig glade for at vi har mulighed for at komme i kamp igen, så kort tid efter en svær kamp. Det giver os en mulighed for at komme ud og vise at vi gør fremskridt med de ting vi arbejder på og det viser man i kampe. Vi forventer at komme stærkt tilbage.

Man har brug for gode modstandere for selv at vokse, og vi mødte en rigtig god modstander i Viborg. Jeg er sikker på at vi kan bruge den store modstand vi mødte til selv at vokse.

I aften møder vi Vanløse, de er et rigtig fint hold og har flere af vores tidligere ungdomsspillere med på deres hold. De er et hold som tidligere er gået rigtig langt i pokalturneringen. Så de har en god historik og pokalen er altid en svær størrelse. Det er et hold som spiller i rækken lige under os og vi forventer at de vil komme med 400 i timen. Vi ser på kampen med stor seriøsitet og vi vil have et fokus på at få arbejdet og rettet på de ting som vi lærte mod Viborg.

Det bliver en svær kamp og vi skal kæmpe hårdt for at komme videre i turneringen, men det er en udfordring jeg tror på vi kan overkomme.