Årets spillere kåret

Traditionen tro blev årets U19 og U17 spiller kåret, samt årets kammerat på samme årgange.

U19 sluttede sæsonen af med en 2-1 sejr over Hvidovre, og Daniel Warmbach scorede begge mål i sejren. Det var da også Daniel Warmbach, som endte med kåringen som årets U19-spiller. Den stærke centrale midt har været inde i en eksplosiv udvikling, hvor det også endte med debut på førsteholdet i foråret. Årets kammerat blev Kasper Thorgrimson, som har været god til at gå forrest, og som altid har været mand for opbakkende ord til sine holdkammerater.

U19 endte sæsonen på en 9. plads, men med tanke på en placering i bunden ved vinterpausen, så har de unge talenter haft et flot forår.

På U17 blev årets spiller Emil Mygind Jensen kåret som årets spiller efter en flot sæson. Mygind endte på en 2. plads på topscorerlisten med 18 mål i 24 kampe. U17 endte på en 6. plads i tabellen, og har generelt gjort det rigtig fint.

Årets kammerat på U17 blev Kalle Svarre Petersen, som er vellidt blandt sine holdkammerater, og som altid er garant for en gedin arbejdsindstats.

Vi ønsker de 4 spillere tillykke med udnævnelserne!