U17 tæt på mod Svendborg

Tirsdag aften spillede U17 mod Svendborg, og skulle her jagte den bronzegivende 3. plads. Kampen mod Svendborg var en udsat kamp, og selvom Svendborg ligger længere nede i tabellen, så var de kyniske til at udnytte personlige fejl.

Assistenttræner Dennis Deleuran om kampen
- Vi får en hurtig omstilling efter 1 minut hvor Emil Mygind scorer sikkert. Kort efter får de så et straffespark og udligner til 1-1. Og efter blot 3 minutter af kampen kommer så det tredje mål. Vi giver en friløber et minut efter, hvor de går hen og scorer til 2-1. Resten af første halvleg har vi svært ved at spille uden om det første pres. Anden halvleg skifter vi tre nye spiller ind og prøver at gå mere direkte. Vi mangler at færdiggøre vores spil på den sidste del af banen, og derfor bliver det ufarligt.

Næste opgave for U17 er på udebane mod Næstved, som ligger på en 11. plads.