Fire point i Roskilde

Det var ikke kun førsteholdet, som i weekenden gæstede FC Roskilde. Både U17 og U19 skulle forsøge at få point med hjem, da de spillede lørdag.

U17-mandskabet skulle helst have en sejr for at bevare kontakten med toppen, men det var hjemmeholdet som så mest sulten ud. Akademikere forsvarede sig dog heroisk, og efter en omstilling kunne Emil Mygind gøre det til 1-0, og hernæst forsvare sejren hjem.

U19-holdet er kommet stærkt ud til foråret, og skulle møde FC Roskilde, som er tophold i U19, Divisionen, mens akademikerne er i den tunge ende. Det kunne dog på ingen måde ses på kampen, da det var de unge akademikere der var toneangivende.

Der var blot spillet 12 minutter, da Jai Younes sendt en flot bold i dybden til Mads Kirkegaard, som var iskold foran mål, og gjorde det 1-0.

Stik i mod spil og chancer er det dog hjemmeholdet som får scoret to gange, og kan gå til pause med en 2-1 føring.

I det 78. minut fik Daniel Warmbach udlignet til slutresultatet. Den unge midtbanespiller fik lov til at gå med frem, og greb chancen. Efter en indøvet detalje fik Warmbach sat hovedet på og headede flot bolden i nettet.

Patrick Birch Braune om kampen
- Vi har det udtryk, som vi har arbejdet med her i opstarten. Vi har mange pasninger, og vi kontrollerer sådan set kampen, hvilket er flot når man tænker på, at det er os som er bundholdet. Resultatet er derfor heller ikke ok, og derfor er det en cadeau til Roskildes udnyttelse af de chancer de får. Omvendt skaber vi også chancer til mere, og kunne med lidt held have fået sejren med hjem. Vi spiller en rigtig flot kamp, og der er masser at bygge videre på.

Næste opgave er FK Viborg på hjemmebane d. 29. april på Skovdiget.