B-licens i hus

Hvert år skal AB ansøge DBU's Herreeliteungdomsgruppe om ungdomslicens for drenge, således at U17- og U19-holdet kan deltage i DBU's U17- og U19-Division. I dag offentliggjorde DBU’s licensudvalg navnene på de 37 klubber, der modtager en etårig A-, B- eller T-licens til understøttelse af klubbernes talentarbejde. Her fik AB tildelt en B-licens, i et meget skærpet felt af ansøgere.

Adm. Direktør Peter Rasmussen er glad for tildelingen af licens
- Det er altid en lettelse når man får sit 'stempel' uanset om man føler sig sikker eller ej. Vi ved udmærket hvilke parametre vi skal arbejde med, og det er et arbejde, som er i fuld gang. Det kræver mange ressourcer at opretholde et ungdomssetup på eliteniveau, og derfor er vi også rigtig glade for, at vores unge talenter fortsat kan testes mod andre af landets største talenter. Med licensen i hus, så kan vi fokusere på at udvikle vores organisation, og sørge for at udvikle talenter. Vi har et klart fokus på talentudviklingsmiljøet, sådan at vi som klub bliver ved med at rykke os den rigtige vej, efter en klart defineret 'grøn' tråd.

Vi ser frem til at følge arbejdet og de talentfulde akademikere!