U19 og U17 kom godt fra start

Talentholdene startede efterårssæsonen med en tur til Roskilde.

 U-19 var først i ilden i domkirkebyen, og viste gode takter fra starten af kampen. Selvom AB virkede i kontrol, var det alligevel Roskilde, der bragte sig foran. Det fik dog AB til at skrue op for presset, og inden pausen fik Martin Rasmussen fortjent udlignet, efter en klumpspilsituation foran Roskildemålet.

I anden halvleg satte AB sig tungt på begivenhederne, hvilket udmøntede sig i endnu to scoringer, hvor først Emil Holten flot headede et hjørnespark i kassen, og kort før tid brød Emil Ingerslev igennem Roskildeforsvaret og scorede sikkert til slutresultatet 3-1 til AB

 

U19 Cheftræner Jesper Petersen udtaler:

Ganske god premierekamp, hvor vi med de mange nye lige skulle bruge lidt tid, til at finde vores fundament i kampen, vi virkede lidt stressede over Roskildes voldsomme pres, men fra midten af første halvleg, satte vi os mere og mere på kampen. Lidt taktiske ændringer i pausen, gjorde vi satte os fuldstændigt på 2. halvleg, med flot fodbold, og skilte gang på gang Roskildes defensiv ad, nu ser vi frem til en uge med yderligere træning, hvor de taktiske elementer bliver i højsædet, så vi kan tage yderligere skridt fremad.

 

U-17 lynstartede og bragte sin foran allerede i det 2. minut ved Mads Kirkegaard. Resten af første halvleg bød på mest boldbesiddelse til Roskilde, der dog aldrig blev tilladt en eneste målchance, mens AB var noget giftigere i omstillingsspillet, dog uden at score yderligere.

I starten af anden halvleg fik Roskilde vendt op og ned på kampen, da de scorede efter 2 dødboldsituationer. AB spillerne lod sig dog ikke gå på, af denne modgang, og der gik heller ikke længe, før udligningen faldt. Igen var det Mads Kirkegaard, der scorede, efter en stikning i dybden. Omkring 10 minutter før slutfløjtet var Mads Kierkegaard igen på pletten, da han - helt udækket, tæt under mål - kunne fyldbyrde sit hattrick, og sikre AB en 3-2 sejr

 

U17 Cheftræner Patrick Birch Braune udtaler:

Drengene arbejdede stenhårdt og var meget disciplineret i hele kampen. Det giver os de tre point. Desværre indkassere vi to mål på standartsituationer. Det skal selvfølgelig forbedres. Vi har et godt udgangspunkt og vi vil komme til at dygtiggøre os yderligere Både drengene og jeg ser frem til træningen i den kommende uge.