Ungdommen godt fra land

2014-04-07

ABs ungdomselite har netop taget hul på forårssæsonen af U17- og U19-Divisionen. Således startede de med en dyst mod Hvidovre lørdag d. 29. Marts, og denne weekend fik de to mandskaber besøg af Thisted.

Hvidovre-AB
U17 holdet vandt deres første kamp 5-3 over Hvidovre. Sejren kom i hus efter et flot comeback i den sidste del af kampen. Drengene kom bagud 3-1, men gennem hårdt arbejde og flot moral, fik de kæmpet sig tilbage. Nicholai Christiansen lavede 4 mål i sin debut kamp for AB. Nicholai kom til i vinters fra Frederikværk FK.

U19 spillede en flot kamp, som var grundlag til en overbevisende sejr på 3-0.

 

Det endte således med en dobbelt sejr over divisionsrivalerne, hvilket lover positivt, for de unge AB’ere i forårssæsonen.

U/17 og U/19 overvintrede i den tunge ende af tabellen. Begge holder ser frem til kravle op i tabellen og der er forventninger om et bedre forår for begge hold.

AB-Thisted
ABs U17 hold stod overfor en stor udfordring, da de i weekenden mødte Thisted på hjemmebane. Thisted stod stærkt defensivt, og AB spillerne kæmpede bravt for at trænge igennem deres bagkæde. Dette lykkes dog ikke, og kampen endte 0-0 mod det meget defensivt orienteret hold.

ABs U17 hold ligger pt. placeret som nr. 6 i rækken og er kun 2 point under Næstved. I næste weekend møder de S.f.B. Helle(Svendborg), som ligger nr. 9 i rækken.

Ligesom U17 holdet, mødte AB´s U19, et stærkt defensivt orienteret hold fra Thisted og spillede uafgjort, med et 0-0 resultalt.

ABs U19 hold ligger pt. placeret som nr. 7 i rækken, med 5 point op til Næsby.  I næste weekend møder de Silkeborg på udebane. Silkeborg ligger pt placeret som nr. 5.

Vi håber de talentfulde hold fortsætter med at skrabe point ind i weekenden, og ønsker dem således al mulig held og lykke!