U17’s dygtige Målmand Filip Melbin er udtaget til DBU’s future samling.

U17’s dygtige Målmand Filip Melbin er udtaget til DBU’s future samling.

Hvad er DBU FUTURE?

  • Future begrebet dækker over spillere, der typisk endnu ikke er kommet i vækstspurt, og derfor fysisk kan være overmatchede i træning og kampe. DBU påbegyndte future samlingerne for en årrække tilbage, for at sikre at talenter som ikke blev fundet forsvandt fra det danske landkort. I DBU udtages der future spillere i U15 talentcentrer i vest og øst, i U16 samlinger og landskampe (uofficielle) og U17: Samlinger. 

Vi fangede AB U17 cheftræner Steffen Petersen efter udtagelse blev offentliggjort:
Først og fremmest så er det velfortjent, at Filip er med til denne afsluttende samling for DBU U16 future. Miljøet og kulturen på U17 divisionstruppen har kontinuerligt skubbet ham fremmad i høj fart. Filip er udtaget blandt 36 spillere der er født i 2003 til U16 samling d. 14 marts med henblik på at spille sig i future truppen til de uofficielle landskampe imod Tjekkiet (16/04), Sverige (17/04) og Belgien (19/04). 

Filip har her i sit først U17 år hen over efteråret stået 10 af 14 divisionskampe, hvor han var i karantæne i de første 3 kampe og ukampdygtig i den sidste. Der ud over har han vogtet målet i 2 pokalkampe. Under træning og i de 12 kampe har han haft en eksponentiel udvikling i det taktisk målmandsspil især omkring de defensive omstillinger, her har han lagt på i hans positionering af forsvaret gennem tydelige kommunikation, og hans forudseenhed i spillet. Hans evner i luftrummet har også udviklet sig en del, på trods af hans højde på ca. 178-179cm og vægt på 63-64kg. Her formår han at træffe højkvalificeret beslutninger omkring indlægspillet og standartsituationer, på trods af at han spiller imod spillere som er højere og tungere helt op til +190cm og +80kg. Filip er meget eksemplarisk og målrettet i hans træningskultur, og er i en løbende udvikling omkring hans figur som leder på og uden for banen. Vi taler om en spiller som har flyttet sig meget i hans første halve år som førsteårs U17 spiller, og en spiller jeg forventer mig meget af bl.a. i den kommende halvsæson, og den langsigtet udvikling han går i møde.

Han er ubetinget et AB forbillede på og uden for banen.