Flotte resultater af U19

Søndag d. 1. februar var ABs U19spillere taget en tur til Amager for at spille træningskamp mod 2. divisionsholdet Fremad Amager, som har mange spændende profiler med superliga-erfaring på holdet.

Egentlig skulle Fremad Amager have spillet mod Kastrup, men da de meldte fra i sidste time takkede ABs U19hold 'ja-tak' til invitationen, og det viste sig at blive en spændende søndag på Amager.

Det var en flot kamp, hvor begge hold havde gode chancer, og hvor U19spillerne formåede at presse Fremad Amager allerede fra kampstart. I første halvleg evnede U19-spillerne at skabe et godt opbygningspil og komme igennem Fremad Amagers forsvarskæder. Og det lykkedes Victor Andersen(billedet) at bringe ABs unge talenter foran 1-0.

Fremad Amager udlignede midt i første halvleg til 1-1, men ti minutter før halvlejen lykkedes det U19holdets nye spiller Søren Jensen at bringe AB foran 2-1.

U19spillerne fulgte godt med og formåede at lægge et godt pres på 2. divisionsspillerne fra Fremad Amager, som dog fik tilkendt en række hjørnespark og fik et par gode anden bolde som pressede U19-mandskabet.

I anden halvleg blev AB-talenterne lidt stressede over det pres som Fremad Amager kom ud fra pausen med, men de formåede at holde dem fra at score mål, trods en større chance til 2-2. ABs spillere formåede at holde føringen og havde flere muligheder for at øge føringen til 3-1.

Desværre endte det med at Fremad Amager fik udlignet til 2-2 kort før tid, men alt I alt var træner Jesper Petersen godt tilfreds med sine spilleres arbejde. Gennem kampen havde holdene en ligevægtig fordeling i styring af spillet, og den primære forskel mellem ABs U19spillerne og Fremad Amagers 2. divisionsspillere var fysikken, hvor Fremad Amager klart var de unge talenter overlegne, men det kan der heldigvis arbejdes på.

U19spillerne har siden kampen med Fremad Amager og haft en træningskamp mod BSF fra Danmarksserien, hvor de spillede 4-4.