U17 sejrede mod Sønderborg

U/17 holdet var i Sønderjylland for at møde FC Sønderborg, som er rækkens bundprop. Det blev en kamp hvor AB'erne ville og kunne mest. FC Sønderborg har haft en svær start og var tydeligvis tilfredse med ikke at tabe kampen med større cifre. AB var klart mest på bolden og skabte mange chancer. I 22 minut scorer Mads Kirkegaard til 0-1. Det ændrede ikke FC Sønderborgs udgangspunkt. U/17 forsøgte at udbygge føringen, men desværre var skarpheden ikke tilstede. Kampen endte derfor med en 0-1 sejr til de unge AB'ere. De tre point forsødede helt klart den lange hjemtur. 

U/17 Cheftræner Patrick Birch Braune udtaler
- Vi tager initiativet på en fjern udebane. Det magter vi og er i kontrol i hele kampen. Kampen blev spillet i et lavere tempo end vi kunne ønske os. Men drengene forholde sig modent og var fokuseret på at hive tre point hjem til Gladsaxe. Deres målmand står en brandkamp og har stor ære af, at vores angribere ikke putter nogle flere i kassen. Vi arbejder videre med at forbedre skarpheden og ser frem mod endnu en udebane tur til Svendborg næste weekend.