Sejr og nederlag til ungdomsholdene

Lørdag eftermiddag skulle U-19 rejse sig, oven på den sløje indsats fra sidste weekends nederlag til Næsby. Det blev så Hvidovre, der skulle stå model til et meget engageret AB-hold. Holdet satte sig fra starten på kampen, og efter 6 min. bragte holdet sig på 1-0 ved Rasmus Arildsen, efter en glimrende frisparks kombination. I de efterfølgende minutter skabte holdet flere gode chancer, som dog blev misbrugt på det skammeligste. Efter 20 min. kom forløsningen så, med scoringen til 2-0, denne gang ved Emil Holten, efter flot opspil fra Sander Bastrup-Birk, og nu gik det stærkt, efter 23 min. var Rasmus Arildsen igen på pletten, med scoringen til 3-0. Der skulle igen bare gå 3 min. så var det Rasmus Arildsen som fuldbyrdede sit hattrick til stillingen 4-0. Efter 34 min. ville Sander Bastrup-Birk så også være med, da han bragte holdet på 5-0, som også var stillingen ved pause.

Tempoet gik lidt af holdet i anden halvleg, men dette til trods blev der skabt flere store chancer i starten af 2. halvleg, men ind ville bolden ikke, og i stedet slog Hvidovre en kontra efter 68 min. og reducerede til 5-1, som også blev kampens resultat. 

 Træner Jesper Petersen udtaler:

Fantastisk første halvleg af holdet, tydeligt at drengene lige skulle have bevist noget, efter sidste uges kamp. Flot kombinationsspil, stor fart i spillet, rev igen og igen Hvidovre i stykker, flotte mål på stribe, dog et minus vi taber 2. halvleg, samt de scorer i en periode, hvor vi brænder flere store chancer.

ABs U-17 mandskab havde i sidste weekend spillet en glimrende kamp i Næsby, selvom det kun var blevet til 1-1 i det fynske. De gode takter fra den kamp, skulle bæres videre i kampen mod Hvidovre. Der skulle dog vises sig, at blive kastet lidt for meget grus i maskinen, da Hvidovre allerede efter 35 sekunder havde bragt sig i front 1-0. Det blev også 2-0 inden pausen, da en clearing efter et hjørnespark, ikke kom langt nog væk, så en Hvidovre spiller kunne udplacere AB-keeper, Peter Kristensen, med et knaldhårdt langskud.

I anden halvleg kom AB ud med masser af vilje og energi, og havde tilløb til flere chancer for udligning. Men alligevel var det Hvidovre, der satte trumf på, og øgede til slutresultatet 3-0 på et omstillingsspil.

 Træner Patrick Birch Braune udtaler:

Vi var ikke hvor vi skulle være mentalt ved kampstart. Det blev bedre i løbet af kampen. Men det er langt fra tilfredsstillende, at vi smider kampen på grund af manglende fokus fra start. En umoden indstilling, som blev straffet. Der skal dog være ros til drengene for at forsøge at vende kampen og kommer stærkt ud til anden halvleg. Vi vil være skuffede over præstationen nu og her. Men vi vil se fremad og forbedre os.

 Pokalkampe onsdag

 Begge mandskaber var i kamp, i pokalturneringen, onsdag aften. U-19 var på besøg hos Skjold Birkerød, mens U-17 måtte en tur til Slagelse, hvor FC Vestsjælland tog imod.

I Birkerød blev det en mål rig affære, hvor Birkerød fik udlignet hver gang de grønne fik scoret, først ved stillingen 3-3, trak AB fra til 3-5, inden Birkerød i de døende minutter fik reduceret til kampens resultat 4-5

AB´s målscorer var Anwar Aharrar med 3, Emil Ingerslev og Emil Scott Rasmussen hver 1 I Slagelse måtte kampen helt ud i straffesparkskonkurrence, før AB holdet trak sig sejrrigt ud af opgørene, og dermed venter der kvartfinaler til foråret, for både U-19 og U-17.