Målrigt opgør i Lyngby

Søndag eftermiddag kl. 14:45 spillede Akademisk Boldklub Gladsaxe imod Lyngby Boldklub. 

Det var Akademikernes næstsidste test inden sæsonen sparkes igang mod Marienlyst

d. 09.03-19. 

AB holdet spillede deres første kamp på græs i det nye år, hvilket kunne ses ved flere situationer.

Trænerteamet havde valgt følgende startopstilling:  

                        Brogaard

Warmbach, Adnan, P. Olsen  Seejou

                          Matti 

                    Sylle    Petersen 

         S. Elvang   Yonas   Tangvig

AB startede med at dominere kampen og kom i front efter 15 minutters spil. Målscorer var Rasmus Tangvig efter et flot oplæg fra Sylle. 

Trods en god AB start og dominans i de første 20 minutter, så lykkedes det Lyngby at udligne kort tid efter, da Daniel Stuckler i det 18 minut var først over en returbold efter en skidt clearing efter et hjørnespark.

Lyngby formåede også at gøre det til 2-1 inden pausen, efter et hjørnespark i det 30. minut hvor der blev headet i en stor bue udenom Brogaard.  

Dermed 2-1 til Lyngby ved pausen.  

2. Halvleg var dårligt startet inden Akademikerne bragte balance i regnskabet igen. Allerede i det 47 minut, blev et flot gennemført angreb fra AB holdet omsat til mål af Sylle, der scorede efter et flot 1-2 spil med Tangvig, 2-2. 

I det 67 minut blev det igen AB's tur til at komme i front 2-3, da Rohde scorede efter et indlæg fra venstre side, hvor Albert på fornemmeste vis fandt Rohde. 

Efterfølgende fik Lyngby scoret til både 3-3 og 4-3 som også blev kampens resultat. 

Det blev altså 4-3 til Lyngby efter en målrig kamp, hvor der blev vist mange flotte offensive detaljer med Sylvester Seeger, som det kreative omdrejningspunkt.