1. træningskamp lørdag 14/1 kl. 13

AB Gladsaxe spiller sin første træningskamp i rækken af træningskampe frem mod sæsonfortsættelsen i marts måned. Det er første træningskamp ud af 6, når Hvidovre IF kommer på besøg på Skovdiget lørdag den 14. januar 2023 kl. 13.00

Hvidovre IF ligger her i vinterpausen på en flot andenplads i NordicBet Ligaen, så det er en kompetent modstander, AB skal prøve kræfter med.  Det er Hvidovres IF’s anden træningskamp i opstarten. I den første træningskamp tabte Hvidovre med 3-2 til superligaholdet fra Lyngby.

Cheftræner Patrick Braune siger op til kampen: ”Vi skal møde Hvidovre og det bliver første træningskamp. Det er virkelig en stærk modstander, der har gjort det rigtig godt - ligesom os selv bare på en højere hylde.
Det er tidligt på sæsonen og der vil være prøvespillere på begge hold. Resultatet er ikke det vigtigste i sådan en kamp. Men ikke desto mindre er vigtigt at teste os mod nogle hold, der har høj kvalitet. Derfor håber vi på, at vi kan komme op i tempo og sætte en standard for resten af vores opstart”.

Trænerteamet har udtaget nedenstående trup til træningskampen:  
Oliver Børner Thorup (mål)
Gustav Overgaard Hansen
Asger Højmark-Jensen
Emil Wass
Emil Mygind
Oliver Angus
Christoffer Thrane
Adrien Koudelka
Albert Nørager
Marcus Hørbye
Alessio Alicino
Lucas Ørneborg
Mads Vang
Rasmus Møller
Albert Gaub-Jakobsen (mål)
Marcus Mustac Gudmann
Prøvespiller
Prøvespiller