Årets sidste kamp søndag 20/11 kl. 14

I morgen søndag den 20. november 2022 spiller AB Gladsaxe årets sidste kamp i 2. division. Det er Thisted FC, der bydes velkommen til Gladsaxe Stadion, hvor kampens dommer Emil Martinussen, sætter spillet i gang kl. 14.00.
Efter en svær periode er Thisted FC kommet tilbage på sporet og vandt sikkert hjemme i sidste uge med 3-0 på Sparekassen Thy Arena.
I starten af november gik Thisted FC og cheftræner Krzysztof Popczynski hver til sit og sportschef Peter Bechmann varetager midlertidig cheftrænerposten.

AB skal forsøge at fastholde den gode stime af sejre og holde momentum i den sidste kamp inden vinterpausen. AB ligger på en flot tredjeplads i tabellen. Thisted FC indtager pladsen som nr. 8 og kæmper hårdt for at komme i top seks.

Sidste søndag vandt AB hjemme i en højdramatisk kamp mod FC Roskilde med 3-2. Frederik Ellegaard scorede sejrsmålet på straffe begået mod Christoffer Thrane i dommerens overtid. Undervejs i kampen var AB bagud med 2-1 i 2. halvleg, men viste fantastisk moral og fik kæmpet sig flot tilbage.
I de to holds første møde i oktober måned vandt AB med 2-1 i Thisted. AB’s mål blev sat ind af Emil Mygind og Marcus Gudmann. Thisted FC førte ved pausen med 1-0.

Det bliver en kold dag, så tag tophue og vanter på og kom på stadion og giv holdet stor opbakning i årets sidste kamp.

Cheftræner Patrick Birch Braune: ”Vi havde en fantastisk oplevelse sidste weekend på hjemmebanen, hvor vi fik et straffespark i overtiden og sikrer en 3-3 sejr. Det var en fantastisk fed oplevelse, og vi skal se, om vi kan bruge nogle af de positive ting, der var. Der var meget mental styrke i det og det tror jeg også, vi får brug for mod Thisted. Thisted har skiftet træner, og de kommer nok med et lidt andet udtryk. Siden da har de haft nogle gode kampe bl.a. mod FCK i pokalen og en 3-0 sejr over Frem på hjemmebane. Så der kommer et stærkt hold, og vi skal heller ikke glemme, at de var med i kampen om oprykning, og der er ikke ændret meget på spillertruppen.
Det er vigtigt for os, at vi kommer med en god portion respekt, men samtidig skal vi tage den mentale styrke, vi har vist i de sidste kampe med til den her kamp”.

Ingen af holdene har spillere i karantæne.
1 Oliver Børner Thorup (mål)
3 Gustav Overgaard Hansen
4 Anton Basbas Pedersen
7 Frederik Ellegaard
8 Emil Wass
9 Emil Mygind
11 Oliver Angus
14 James Iheme 
17 Christoffer Thrane
18 Simon Holden
19 Albert Nørager
20 Marcus Hørbye
21 Alessio Alicino
23 Mican Atici
24 Frederik Lindegaard Lindgaard
25 Tobias Brogaard (mål)
26 Christian Espersen Troelsen
30 Marcus Mustac Gudmann

Billetter kan kun købes på www.boldbillet.dk.

Er du forhindret i at komme til på Gladsaxe Stadion, så kan du streame kampen og efterfølgende se highlights her: https://2-division.dk/streaming