Sejr på 1-0 i træningskamp mod BK Frem

AB Gladsaxe spillede her til aften den 2. træningskamp i opstarten til den kommende sæson. Modstanderen var BK Frem, som står foran en ny sæson i 2. division. AB vinder 1-0 på et straffespark i det 89. minut. Forud var det blevet til en udvisning til BK Frem i det 80. minut og endnu en i det 88. minut. Frederik Ellegaard satte sikkert bolden op i nettaget til føring og kampens resultat 1-0.
Der var et hav af chancer til AB, som nok burde være omsat til mål. Godt spil, gode kombinationer og også nogle gode afslutninger blev det til. Emil Wass måtte se sig bortdømt på vel nok det største straffespark på Gladsaxe Stadion i nyere tid.
Alle spillere kom på banen, dog undtaget Tobias Nielsen, som var reservemålmand i dagens kamp. Oliver Børner stod på mål i dag og gjorde det fint. Tilbage var kun at ønske, at han havde scoret på et frispark, men skuddet gik over mål.

Cheftræner Patrick Birch Braune sagde efter kampen: ”Det blev en dejlig 1 - 0 sejr. Jeg tror ikke, at jeg har været så glad for en 1 - 0 sejr i det 89. minut på et straffespark. Udtryksmæssigt og præstationsmæssigt så er vi tæt på der, hvor vi gerne vil være i dag. Rigtig mange byder sig til og der er rigtig mange gode præstationer. Vi dominerer i store dele af kampen og det skal vi bygge videre på.
Vi skal også forvente, at vi ikke kan være så dominerende hver gang, så vi skal gribe de chancer, vi får og så skal vi være skarpere. Vi skal arbejde med skarpheden her i slutningen af opstarten.
Men rigtig mange positive ting at arbejde videre med. Vores presspil var rigtig godt. I opbygningsspillet fik vi vist nogle fine nuancer, som vi godt vil se i spillet.  Vi fik testet nogle ting af i dag med en bred vifte af spillere, hvor der også blev prøvet nogle nye konstellationer af. Vi fik prøvet nogle værktøjer af og ser frem til at stå skarpe, når vi skal spille om point”.

Næste træningskamp er mod FA 2000 og det er lørdag den 30. juli kl. 13.00 på anlægget på Skovdiget i Bagsværd.

Foto: AB Forever.