AB vinder 3-0 over Hillerød Fodbold

AB Gladsaxe vandt i dag 3-0 i den første af de 10 slutspilskampe i denne sæson. Det gik ud over Hillerød Fodbold, som før dagens kamp lå på en 2. plads i slutspillet. AB spillede en rigtig god kamp og stod godt på banen ikke mindst defensivt. Hillerød havde bolden meget, men det blev alligevel AB, der bragte sig foran 1-0 efter 34 min., da et skud blev rettet af og endte i fødderne på Frederik Ellegaard, der resolut satte bolden i mål.
Efter 45. min. spilletid finder Albert Nørager Mathias Kisum i et klassisk opspil, og Kisum scorer til 2-0. Dommeren havde lagt 5 min. til i 1. halvleg, og det benyttede AB sig af.
Emil Wass spiller måske kampens bedste aflevering og finder Mathias Kisum i smørhullet på midten af banen. Mathias Kisum spurter mod mål, hvor Hillerøds målmand er løbet langt ud i feltet., og Mathias Kisum sender bolden forbi målmanden til føring 3-0.
Kampen blev afgjort allerede i 1. halvleg, men AB viste stadig rigtig flot spil i 2. halvleg. Det blev ikke til flere mål, men 3 mål i én kamp er det længe siden, AB har vist.

Cheftræner Patrick Birch Braune sagde efter kampen: ” Det var en dejlig 3-0 sejr i dag. Vi spiller noget af det bedste fodboldspil, vi har spillet i år. Det hele blev forløst på en eller anden måde. Vores defensiv står sindssyg godt. Vi giver ikke kald på vores defensiv, selv om vi spiller offensivt og vi kan vel lave et mål mere. Måske dommeren også kunne have dømt et straffe til os. En fuld fortjent sejr til os i dag. Vi var gode og vi kan være stolte af præstationen”.

Anfører Silas Trier Madsen sagde disse ord om kampen efter han selv havde spillet en rigtig god kamp: ”Det er en kæmpe forløsning. Vi har spillet mange kampe uden en sejr. Så det er bare så fedt, at det sker på denne måde. Jeg synes, at vi udspiller Hillerød i første halvleg. Vi er en klasse bedre og er foran med 3-0. Det er bare en fed fornemmelse, vi er glade, vi er stolte. Så nu skal vi bare ind og fejre sejren i omklædningsrummet. Tak for støtten fra fansene, familierne og venner, det er bare så skønt!”.

Startopstillingen med ud- og indskiftninger:
Jonathan Fischer
Rasmus Møller
Mads Vang
Anton Basbas Pedersen
Frederik Ellegaard går ud og Jonathan Dahl Bagger kommer på banen
Emil Wass går ud og Christoffer Thrane kommer på banen
Mathias Kisum
Frederik Christensen går ud og Alessio Alicino kommer på banen
Albert Nørager går ud og Lucas Koch kommer på banen
Simon Holden går ud og Emil Mygind kommer på banen
Silas Trier Madsen

Næste kamp er fredag den 22. april 2022 kl. 19.00 mod B 93 på Østerbro Stadion.

Foto: AB Forever.