Skuffende nederlag mod Brabrand

Før dagens kamp blev Daniel Warmbach hyldet for at have spillet 100 kampe i den grønne trøje. Bestyrelsesformand Torben Oldenborg overrakte den særlige jubilæumstrøje.
Det var vel kampens eneste lyspunkt efter 1-2 nederlaget til Brabrand! Nu gælder det om at komme hurtigt op på hesten igen og se fremad.

Selve kampen var lige til glemmebogen. Den startede med det forventede fysiske tryk og med lange indkast og sendte bolde ind i feltet fra Brabrands side. AB fik aldrig tempo i spillet, og formåede ikke at spille uden om Brabrands presspil. Personlige fejl og sjældent set dårligt spil fra ABs side prægede kampen. Efter 41 minutter fik Brabrand et frispark i feltet, og scorer til 1-0 som også var pausestillingen. 

Efter pausen får AB mere tempo i spillet og kommer bedre ind i kampen. Det resulterer også i en udligning af Frederik Ellegaard, som banker bolden i mål. Det uafgjorte resultat holdt dog kun 5 minutter, hvor Brabrand kom foran 2-1 efter en hurtig omstilling.

Med hører også at Brabrand havde to afslutninger på stolpen, at en AB afslutning bliver reddet på stregen, at Anton Bas Bas Pedersen havde et farligt hovedstød og at dommeren vel godt kunne have dømt et straffe, da Brabrands målmand springer i ryggen på Frederik Ellegaard.

Cheftræner Patrick Birch Braune siger umiddelbart efter kampen: ”Vi står lige her efter kampen og er super-skuffede over at tabe en fodboldkamp. Vi var simpelthen ikke gode nok i dag. Vi vidste godt, at det ville blive en bøvlet og akavet kamp. Det er det, Brabrand er dygtige til og det er det, vi ikke er gode til.
Vi kunne slet ikke tempostyre, og vi kunne slet ikke sætte fart på den måde, vi gerne ville. Det var sindssygt vigtigt for os, 1) at få kampen over på vores præmis og 2) at annullerer deres styrker. Selv om vi har et spilovertag, er det slet ikke nok. Vi vidste godt, at bolden ville være ude af spil i lang tid af kampen og andre irriterende ting, det var vi bare ikke dygtige nok til at håndtere i dag”.

Startopstillingen var:
1   Oliver Børner
16 Jonathan Fischer
2   Rasmus Møller
4   Anton Basbas Pedersen
5   Adnan Curovic
6   Daniel Warmbach
7   Frederik Ellegaard
8   Emil Wass
9   Frederik Christensen
10 Sylvester Seeger-Hansen
11 Mathias Kisum
15 Lucas Koch
17 Roni Arabaci
18 Simon Holden
19 Albert Nørager
20 Marcus Hørbye
22 Silas Trier Madsen
25 Alex Loughlan

Fra banen gik:
6   Daniel Warmbach
9   Frederik Christensen
10 Sylvester Seeger-Hansen
19 Albert Nørager
25 Alex Loughlan

På banen kom:
8..Emil Wass
7..Frederik Ellegaard
17 Roni Arabaci
15 Lucas Koch
20 Marcus Hørbye

Foto: AB Forever

Næste kamp er på udebane den 18.09.2021 kl. 14.00 mod Skive.
Næste pokalkamp er på Gladsaxe Stadion den 21.09.2021 kl. 18.00 mod FC Fredericia.
Næste hjemmekamp er på Gladsaxe Stadion den 26.09.2021 kl. 13.00 mod B93.

Læs reportage i Gladsaxe Bladet:https://www.gladsaxebladet.dk/2021/09/brandaergerligt/