Transitionskamp mod Helsingør

AB Gladsaxe spillede i dag transitionskamp mod Helsingør på kunstgræsbanen på Helsingør Stadion. Kampen sluttede 2-2, og AB's mål blev scoret af Roni Arabaci og Adam Ahmad.

Kampen blev spillet i et højt tempo mellem to angrebsivrige hold. Helsingør kom foran efter 6 min., men allerede 2 min. efter udligner Roni Arabaci, der scorer et flot mål hen over målmanden.
Kort før pausen bringer Helsingør sig foran 2-1 direkte på frispark uden chance for Oliver Børner.

På et lynhurtigt opløb i 2. halvleg lægger Mathias Kisum en god aflevering til Adam Ahmad, der sikkert sætter bolden i mål til udligning og kampens resultat 2-2. Et godt resultat med fine præstationer mod et stærkt Helsingør-Hold.

Stefan Payberg Larsen siger efter kampen: ”Kampen mod Helsingør i dag var en rigtig fin transitionskamp. Der var en del spillere med fra 1. holdstruppen og 3 U19 spillere. Helsingør stillede også op med primært spillere fra deres 1. hold. Et rigtig fint Helsingør hold.
Det blev en flot fodboldkamp, mellem to hold der gerne vil spille fodbold. Vores eget udtryk var, at vi godt kunne spille med. Vi havde flere angreb, hvor vi spillede rundt om dem.
Så kæmpe ros til spillerne og så er det utroligt dejligt at se U19 spillerne komme ind og lave nogle flotte indhop. Adam Ahmad krydrede ovenikøbet sit indhop med et utroligt flot mål. Det vi rigtig gerne ville bruge denne her kamp til oven på søndagens kamp, var at få banket noget positiv energi ind i holdet og få en glæde og et udtryk, der gør, at vi er klar til de to sidste kampe inden vinterpausen”. 

Startopstilling:
Oliver Børner
Otto Dupont
Marcus Hørbye
Silas Trier Madsen
Rasmus Møller
Albert Nørager
Simon Holden
Alessio Alicino
Roni Arabaci
Jonathan Dahl-Bagger
Alex Loughlan

Ud gik:
Silas Trier Madsen
Alessio Alecino
Alex Loughlan
Jonathan Dahl-Bagger
Roni Arabaci
Marcus Hørbye

På banen kom:
Lucas Koch
Mathias Kisum
Malthe Frost Pedersen
Adam Ahmad
Ali Kaya
Armin Crncevic