AB Gladsaxe mod Middelfart

AB Gladsaxe møder søndag den 17. oktober 2021 Middelfart Boldklub kl. 13.00 på Gladsaxe Stadion. Den omvendte kamp i august måned endte 1-1 på Middelfart Stadion på mål af Frederik Ellegaard, der udlignede midt i 2. halvleg.
Cheftræner for Middelfart Jens Letort er stoppet i ugen op til kampen. Det resterende trænerteam har derfor ansvaret for kampen mod AB. Lidt pudsigt er det, at Jens Letort debuterede som cheftræner for Middelfart på Gladsaxe Stadion 3. november 2019 - en kamp som Middelfart for øvrigt vandt med 3-2.

Middelfart spillede i sidste uge et meget tæt opgør mod Skive på Middelfart Stadion en kamp, som holdet tabte med 3-2.

AB skal følge op på på succesen mod Kolding IF sidste søndag, hvor holdet vandt 1-0 og især i 2. halvleg spillede en flot kamp.

Cheftræner Patrick Birch Braune siger: ”Vi skal møde Middelfart, som i den forgangne uge har sagt farvel til deres træner Jens Letort. Så vi forventer, der kommer et hold, der gerne vil komme med en reaktion, og den reaktion skal vi selvfølgelig stå imod.

De ligger i den tunge ende af rækken og har stadig deres første sejr til gode. Vi må på ingen måde begå hybris, og tro på at det er et reelt udtryk for deres styrke. De har noget kvalitet, og vi skal sørge for at være den bedste version af os selv.

Vi skal brage igennem og arbejde videre fra især vores 2. halvleg mod Kolding i sidste kamp. Vi vil arbejde hårdt for at få de 3 point, og det er det, vi møder til kamp med søndag”.

Trænerteamet råder over følgende spillere til kampen:
1   Oliver Børner
16 Jonathan Fischer
2   Rasmus Møller
7   Frederik Ellegaard
8   Emil Wass
9   Frederik Christensen
10 Sylvester Seeger-Hansen
11 Mathias Kisum
13 Mads Vang
14 Otto Dupont
15 Lucas Koch
18 Simon Holden
19 Albert Nørager
20 Marcus Hørbye
21 Alessio Alicino
22 Silas Trier Madsen
23 Jonathan Dahl Bagger
25 Alex Loughlan

Husk at billet kun kan købes på www.boldbillet.dk og at startopstillingen offentliggøres på facebook en time før kampstart.