Turen går til "Smilets by"

AB Gladsaxe drager afsted lørdag den 2. oktober 2021 til Aarhus til den 10. kamp, hvor Aarhus Fremad venter.
Kampen spilles på Riisvangen Stadion og dommer Benjamin Seferovic fløjter op kl. 14.00.

I de 3 foregående kampe har Aarhus Fremad spillet uafgjort 1-1, senest mod FA2000 på Frederiksberg. AB kommer til kampen efter sidste søndags ærgerlige nederlag på 1-2 til B93.

Cheftræner Patrick Birch Braune siger efter fredagens træning:” Vi skal møde Aarhus Fremad og det glæder vi os til. Vi skal bygge videre på den gode præstation, vi havde mod B93. Især første halvleg var rigtig skarp. Vi skal komme ud med samme udtryk, og så er der rigtig meget at bygge på.

Det en anden type modstander, vi skal møde. Aarhus Fremad er et godt spillende hold, de er dygtige med bolden og generelt velorganiserede. Denne sæson har bare vist, at alle kampe er tætte, og det tror vi også, at det bliver i morgen. Det er vigtigt ikke bare at levere en god præstation, vi skal også have et resultat af vores gode præstation - det er det, vi tager til Aarhus med.

Billetter til kampen skal købes på forhånd på:
https://tickets.eventbilletten.dk/events?distributionId=179488

Det er tilladt at tage en stol med på Riisvangen Stadion - man må også godt stå op.
Hvis du ikke har mulighed for at komme på Riisvangen Stadion, kan du som sædvanligt streame kampen - linket ligger på AB hjemmeside.

Du kan også som sædvanligt se startopstillingen kl.13.00 på AB’s facebookside.

Trænerteamet har følgende bruttotrup til rådighed:
1   Oliver Børner
16 Jonathan Fischer
2   Rasmus Møller
4   Anton Basbas Pedersen
5   Adnan Curovic
7   Frederik Ellegaard
8   Emil Wass
9   Frederik Christensen
11 Mathias Kisum
13 Mads Vang
15 Lucas Koch
17 Roni Arabaci
18 Simon Holden
19 Albert Nørager
21 Alessio Alicino
22 Silas Trier Madsen
23 Jonathan Dahl Bagger
25 Alex Loughlan