Det blev til 3 point over Skive

AB Gladsaxe tog i dag 3 point med hjem fra Skive. Den næst længste udebanetur gav gevinst, og resultatet blev intet mindre end 4-1! Kampen gav gensyn med målmanden Oliver Børner, der så kampklar ud trods mange kampe på bænken.

Der gik ikke mere end 4 min., før dommeren dømte straffespark. Lucas Kochs lavede et hurtigt træk ind i feltet, hvor han blev fældet. Frederik Christensen scorede sikkert til AB føring på 1-0.
AB fortsatte det energiske spil, og efter 15 min., får AB frispark, som Mathias Kisum skyder hårdt mod målet. Skives målmand klarede flot, men sender en retur ud, som Frederik Christensen scorer på.
Skive havde ikke mange chancer, men efter 40 min., var det alligevel ved at gå galt. En Skive-spiller har frit skud foran ABs mål, men Oliver Børner hiver en verdensklasseredning frem. AB kan gå til pause med en føring på 2-0 efter en rigtig god halvleg.

Skive kommer ud med stor energi efter pausen, og allerede efter 2 min. ligger bolden i målet bag Oliver Børner. Heldigvis annullerer dommeren målet for hands. Skive kommer mere ind i kampen, og efter 59. min. reducerer de nemt til 1-2. I denne periode blev AB presset, og intet var sikkert.

Så tog AB over igen, og bare 7 min. efter sender Lucas Koch et godt indlæg hårdt ind i feltet, hvor Emil Wass kommer med fuld fart og glider bolden ind. Et meget vigtigt mål i en periode, hvor AB var godt presset. I det 79. min. hev Oliver Børner endnu en stor redning frem. Minuttet efter er Frederik Christensen spillet helt fri foran mål, men brænder. Blot 2 min. efter får AB hjørnespark, og Anton Bas Bas Pedersen stiger til vejrs og sender et flot hovedstød mod mål. En Skive-spiller står godt placeret og når med nød og næppe at redde på stregen.
I situationen støder Anton Bas Bas Pedersen sammen med en Skive-spiller og må udgå med en flænge i panden. I dommerens overtid kommer Jonathan Dahl Bagger og Roni Arabaci afsted i en omstilling. Efter flot sammenspil sender Roni Arabaci bolden afsted, men målmanden må hive en stor redning frem.

Længere inde i dommerens overtid scorer Mathias Kisum ABs 4. mål efter et brag af et langskud helt oppe i krogen - det må være det flotteste mål set på Skive Stadion i mange år.

En rigtig god fight som holdet kan tænke tilbage på, når turen går den lange vej tilbage til Gladsaxe.

Efter kampen sagde cheftræner Patrick Birch Braune: ”En rigtig dejlig sejr. Det var en tæt kamp, og man skal ikke tage fejl af, at selvom Skive ligger, hvor de ligger i tabellen, så er det et godt hold. Vi var kompromisløse i vores tilgang, vi var skarpe på det vi lavede, og vores offensiv så rigtig skarp ud i dag.

Det er en helt fortjent sejr, hvor vi stadig kan lægge nogle ting på. Vi skal ikke blive for selvcentrerede, og det her giver os et bedre udgangspunkt for at lægge mere på. Det skal vi gøre i løbet af ugen. Dejligt med de 3 point, men desværre en uheldig hovedskade til Anton til sidst. Han er OK her efter lidt tid”.


Startopstillingen var:
Oliver Børner
Adnan Curovic
Anton Basbas Pedersen
Rasmus Møller
Lucas Koch
Frederik Ellegaard
Emil Wass
Silas Trier Madsen
Sylvester Seeger-Hansen
Mathias Kisum
Frederik Christensen

På banen kom:
Roni Arabaci
Simon Holden
Jonathan Dahl Bagger
Alex Loughan
Marcus Hørbye

Fra banen gik:
Emil Wass
Sylvester Seeger Hansen
Frederik Ellegaard
Anton Bas Bas Pedersen
Frederik Christensen

Næste kamp er pokalkamp mod FC Fredericia tirsdag den 21. september 2021 kl. 18.00 på Gladsaxe Stadion.

Næste kamp i turneringen er mod B 93 søndag den 26. september 2021 kl. 13.00 på Gladsaxe Stadion.