Timelønnede medarbejdere søges.

Timelønnede medarbejdere søges til afvikling af arrangementer og hjemmekampe.

Vi søger timelønnede medarbejdere, der vil hjælpe os med vores løbende arrangementer. Det kan være både være dag, aften og weekender. Vi ønsker derfor at opbygge et team af medarbejdere, der kan byde ind når der er behov herfor – og du selv har fri i kalenderen.

Jobbet består af alt lige fra klargøring og salg i bod til hjemmekampe, borddækning, kaffebrygning samt anretning til arrangementer og opvask og oprydning. Alder er som sådan ikke vigtigt, blot du som person er du mødestabil, servicemindet og smilende, har mod på at give den en skalle, når du møder ind og ikke mindst har overblik, når et arrangement kører.

Kan du se dig selv i denne stilling, så skriv endelig til info@ab-fodbold.dk snarest, så tager vi en lille snak. Og har du spørgsmål til stillingen, så kontakt os også gerne på mailen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hilsen AB A/S