AB Gladsaxe mod Hillerød søndag 29/8 kl. 13.00

AB Gladsaxe møder Hillerød Fodbold på søndag den 29. august 2021 kl. 13.00 på Gladsaxe Stadion. I sidste weekend vandt Hillerød Fodbold med 3-1 hjemme over nedrykkerne fra Skive. AB spillede 1-1 i Middelfart.

Selv om det er tidligt på sæsonen, så må kampen regnes som en topkamp, da det er nummer 2 og 3 i tabellen, der møder hinanden. AB har i den grad revanche til gode, da de to indbyrdes kampe i sidste sæson, blev vundet af Hillerød Fodbold.

I forhold til sidste kamp mod Middelfart er Jonathan Dahl Bagger og Anton Basbas Pedersen tilbage i truppen. Ud er gledet Alessio Alicino og Marcus Hørbye.

” Vi møder Hillerød på søndag - det bliver et spændende opgør. Vi skal prøve at fortsætte på den rigtig gode 2. halvleg, som vi leverede i Middelfart. Samtidig skal vi se på, hvad det er for et Hillerød hold, vi skal møde. Et Hillerød hold som er kommet godt fra start.
Vi tabte med 1-0 på hjemmebane mod Hillerød i foråret i en kamp, hvor vi havde bolden meget, men havde svært ved at skabe chancer og det blev vi straffet på. Der skal vi lægge på og blive skarpere. Jeg tror ikke, det bliver helt samme kampbillede. Hillerød er stadigvæk et rigtigt godt defensivt hold og det skal vi kunne åbne. Vi skal primært se på os selv, og hvis vi kan have samme dominans, som i sidste kamp selv om vi tabte med 1-0, så tror vi også på, at vi kan vinde kampen med lidt mere kvalitet i vores offensive spil og få de 3 point”, siger cheftræner Patrick Birch Braune.

Billetter til kampen kan kun købes på www.boldbillet.dk

Trænerteamet kan stille holdet blandt nedenstående spillere:
1 Oliver Børner
16 Jonathan Fischer
2 Rasmus Møller
4 Anton Basbas Pedersen
5 Adnan Curovic
6 Daniel Warmbach
7 Frederik Ellegaard
8 Emil Wass
9 Frederik Christensen
10 Sylvester Seeger-Hansen
11 Mathias Kisum
13 Mads Vang
15 Lucas Koch
17 Roni Arabaci
18 Simon Holden
19 Albert Nørager
22 Silas Trier Madsen
23 Jonathan Dahl Bagger