Fysisk træning på talentakademiet

Andreas Bergh Andersen er fysisk træner på talentakademiet.

Hvad indebærer din rolle?
Min rolle er, at jeg står for den fysiske periodisering, spillernes styrketræning, supplere deres konditionstræning på banen, laver agilitytræning, tester dem fire gange årligt, samarbejder med fysserne om skadede spillere mm.

Hvordan holder spillerne sig i gang under corona?
Det er begrænset hvor meget kontakt vi må have til spillerne under corona-restriktionerne, derfor har vi valgt at udlevere vedligeholdelsesprogrammer pr. årgang. Der er forskel på hvordan hver enkelt spiller skal træne, derfor varierer programmer mellem styrketræning og konditionstræning.

Hvilke udfordringer giver corona dig ift at sikre at spillerne står klar, når de er tilbage på træningsbanen?
Det er kun senior som må træne, alle de yngre årgange er hjemsendt og må ikke træne udover programmerne de har fået udleveret. I teorien har vi stort set ingen ide om hvor meget de laver, det handler om deres egen disciplin.

Hvad laver spillerne af skadesforebyggelse?
De laver primært styrketræning og stabiliserende styrketræning hvor de fokuserer på muskelgrupper som bag lår, lyske, lægge osv.

Rasmus Borre, praktikant i AB A/S.