Holdleder til 2. divisionsholdet

Vi leder efter en person, som kan indgå i et holdlederteam med vores nuværende holdleder. 
Du vil få ansvar for det praktiske omkring 2. divisionsholdet til kamp og enkelte dage til træning, som ligger om eftermiddagen.

Du kommer til at være en del af en fodboldklub på godt og ondt. Succes fejres og nederlag håndteres. Det er del af hverdagen i en fodboldklub. Du vil komme helt tæt på, som en del af truppens og stabens betroede.

Som person skal være samarbejdsvillig, fleksibel, have situationsfornemmelse, samt have en naturlig fortrolighed over for klubben, spillere og kolleger.
Brænder du for fodbold eller er fællesskabet det, der er tiltrækkende, så er det lige dig, vi søger. Det er vigtigt for os, at du at er pligtopfyldende og vil bidrage med modenhed til en ung trup.

Stillingen er frivillig.

Der afholdes løbende samtaler med relevante kandidater.  

Tag kontakt til cheftræner og sportschef i Akademisk Boldklub, Patrick Birch Braune, på mail: pb@ab-fodbold.dk