1-1 i sæsonens sidste kamp i 2. division.

Før dagens kamp overrakte AB Forever blomster til året spiller, der bliver valgt af AB Forevers medlemmer. Vel ikke overraskende blev det Christian Enemark, der velfortjent tog prisen, og tilskuernes klapsalver.

Det blev et skidt resultat, da AB Gladsaxe i sæsonens sidste kamp tog imod AB Tårnby. Et resultat på 1-1 kunne ikke bruges til noget i forhold til en placering som nr. 2, idet HIK på trods af et nederlag til Nykøbing FC, fastholdt placeringen. Altså en 3. plads i denne sæson til Akademisk Boldklub Gladsaxe.

Det var en meget solrig og varm junidag, og måske det var det, der gjorde at AB Gladsaxe spillede meget langsomt. Efter 11 min. sker der et boldtab på midten af banen, og AB Tårnby kunne lave en hurtig omstilling og et skud fra distancen endte i mål til stillingen 0-1.
Der var flere chancer til AB Gladsaxe, men de blev desværre ikke omsat i mål, så spillerne kunne gå til pause bagud mod AB Tårnby.

2. halvleg gav det udlignende mål, da Sylvester Seeger-Hansen tog det velkendte raid ind i feltet, hvor han blev fældet. Frederik Christensen skød straffesparket sikkert i mål til 1-1.
Der skete ikke meget mere i kampen, og tilbage var kun, at spillerne efter kampen kunne går ud til de mange fans og takke for deres opbakning gennem en svær sæson.

Efter kampen sagde cheftræner Patrick Birch Braune: ”Ærgerligt at vi ikke får 3 point i dag. Set over hele kampen, er det vel fortjent, at den bliver uafgjort. Vi mangler kvalitet i spillet og er alt for langsomme til at komme i gang. Vi spiller for langsomt og bryder nogle af de aftaler, vi havde lavet. Det koster et mål og så er det op ad bakke derfra. Det var bare ikke godt nok i dag. Præstationen og de individuelle kvaliteter var langt under niveau. Der er ingen undskyldninger, det skal bare være bedre.

Så det er en ærgerlig fornemmelse at stå med her efter sidste kamp. Men vi skal stadigvæk huske, at vi har spillet en rigtig flot sæson og at der er masser af kvalitet i drengene. Det er også derfor, det er så ærgerligt, at det er udtrykket i dag.
Vi viser kun i glimt vores styrke, så det er surt. Men jeg er stolt over den sæson, vi har leveret og den bygger vi videre på i næste sæson - og der er vores fokus nu”, slutter cheftræneren.

Start 11’veren til dagens kamp mellem AB Gladsaxe og AB Tårnby var:
16 Jonathan Fischer
5 Adnan Curovic
4 Christian Enemark
2   Rasmus Møller
15 Lucas Koch
18 Simon Holden
22 Silas Trier Madsen
9   Emil Mygind
10 Sylvester Seeger-Hansen
24 Emmanuel Bio
26 Frederik Christensen

Ud gik:
9   Emil Mygind
10 Sylvester Seeger-Hansen
24 Emmanuel Bio
22 Siles Trier Madsen

På banen kom:
7   Frederik Ellegaard
3   Philip Oslev
8   Tobias Noer
20 Marcus Hørbye

Læs Gladsaxe Bladets reportage på:
https://www.gladsaxebladet.dk/2021/06/akademisk-kamp-endte-uafgjort/


Tak for en fin sæson med stor opbakning fra alle!