Sylle forlænger!

Trænerteamet er i fuld gang med at planlægge næste sæsons trup.

I dag kan vi med glæde offentliggøre, at AB Gladsaxes anfører og 10’er Sylvester Seeger-Hansen bedre kendt som Sylle, har forlænget sin aftale. Det er en rigtig god forlængelse, som vil sikre stabilitet og kontinuitet i den kommende sæson. Med et stort antal kampe, mange assists og mål, så er Sylle et omdrejningspunkt og bindeled, som er godt at have med fremover.

Cheftræner Patrick Birch Braune udtaler: ”Vi er rigtig glade for, at Sylle har forlænget. Sylle er en rigtig vigtig spiller på holdet både på og udenfor banen. Han er med sit gemyt og tekniske kvaliteter en fuldstændig integreret del af holdet, og han har også en stor andel af den succes, vi har haft i år. Så vi er rigtig glade for, at vi skal fortsætte samarbejdet. Sylle er den, der har mest erfaring i truppen og er helt igennem en kulturbærer. Så det er rigtig dejligt, at en af vores profiler vælger at bakke op omkring vores projekt og vil fortsætte”.

Foto: AB Forever.