Nederlag mod Hillerød Fodbold

Det lykkedes ikke for AB Gladsaxe at få endnu 3 point i aftenens kamp mod Hillerød Fodbold. AB spillede ellers meget disciplineret fra dommerens første fløjt. AB sendte bolden tålmodigt rundt på banen, og fandt de åbninger, der var i et ellers kompakt Hillerød forsvar. AB’s forsvar viste den bedste præstation i lang tid, og det borger godt for de kommende kampe. Desværre førte det tålmodige spil ikke til mål, selvom der var enkelte chancer i 1. halvleg.

AB Gladsaxe kom ud med fornyet energi til 2. halvleg, og der kom også et par afslutninger, men ingen mål. Hillerød Fodbold kæmpede deres chance for at få de 3 point, og det lykkedes dem efter knap 70 min., da forvirring i AB-feltet førte til, at Hillerød kunne score til 0-1 på Gladsaxe Stadion. Denne stilling holdt kampen ud.


Efter kampen havde cheftræner Patrick Braune følgende at sige: ”Det var en ærgerlig kamp. Jeg synes, vi langt hen ad vejen spiller, som vi gerne vil. Vi er for uskarpe på den sidste 1/3. Havde vi været mere skarpe, havde vi også fået 3 point. 1. halvleg bliver meget låst og en taktisk affære. Vi havde bolden rigtig meget. Vi havde ikke regnet med, at Hillerød ville være så passiv og tillade os at være så meget på bolden. Vi fik desværre ikke så meget ud af det.

Vi går ind til anden halvleg med stor tro på tingene. Vi skal sørge for ikke at lave fejl og blive ved med at trykke dem. Så scorer Hillerød desværre på en standardsituation, hvor bolden danser rundt og hvor vi ikke får bolden clearet væk. Bortset fra det, spiller vi en god kamp. Vi er som sagt uskarpe på den sidste 1/3, men vi gør også rigtig mange gode ting. Uafgjort havde været et retfærdigt resultat, men det blev det desværre ikke. Efter deres mål bliver det hektisk, vi skal satse og der har vi ikke tid til at spille tålmodigt. Vi må også erkende, at de står godt i deres 4-4-2 og er gode til at forsvare”, slutter en ærgerlig Patrick Braune.

Fotos: AB Forever

Startopstilling
16 Jonathan Fischer
5 Adnan Curovic
4 Christian Enemark
2
  
Rasmus Møller
19 Albert Nørager
18 Simon Holden
8 Tobias Noer
22 Silas Trier Madsen
10 Sylvester Seeger-Hansen
27 Mathias Kisum
26 Frederik Christensen

Ud gik:
18 Simon Holden
 
8 Tobias Noer
27 Mathias Kisum
10 Sylvester Seeger-Hansen

På banen kom:
 
6 Daniel Warmbach
17 Jonathan Dahl Bagger
 
9 Emil Mygind Jensen
19 Albert Nørager

Næste kamp er på udebane lørdag den 10. april 2021 kl. 13.45 mod FA 2000.

Læs også kampreferat fra Gladsaxe Bladets webavis: https://www.gladsaxebladet.dk/2021/04/tabte-traaden/