AB tager onsdag imod Hillerød

AB Gladsaxe møder onsdag den 7. april 2021 kl. 19.00 Hillerød Fodbold på Gladsaxe Stadion i den udsatte kamp fra 14. marts 2021.
Det er AB, der har revanche til gode, fordi AB tabte den første kamp i sæsonen den 29. august 2020 med 3-0 på Hillerød Stadion. AB kommer til kampen med en 4-0 sejr over Avarta.

Hillerød Fodbold har fra starten af 2021 ansat Christian Lønstrup som cheftræner. Christian har også tidligere spillet og været assistenttræner i AB.  
Hillerød Fodbold er kommet godt afsted her i foråret med blandt andet uafgjort mod Nykøbing FC og sejr sidste lørdag med 2-0 over Brønshøj.

Det er som bekendt stadigvæk ikke muligt med tilskuere på stadions, men du kan som sædvanligt købe en støttebillet i shoppen på hjemmesiden eller på MobilePay 18089.
Kampen kan ses med abonnement via dette link: https://ekstrabladet.dk/kampagner/2division-klubtilbud/?utm_id=6428874372.

Cheftræner Patrick Braune udtaler: ”Vores næste opgave er Hillerød, og det er en rigtig stærk modstander. Et hold, der har gjort det godt og som har meget på spil til kampen i deres jagt på top 6. Vi havde en rigtig god kamp i torsdags, hvor vi spillede godt mod Avarta. Vi gjorde rigtig mange gode ting og det skal vi selvfølgelig tage med til kampen mod Hillerød.
Vi var utrolig omstillingsparate og fleksible i forhold til de udfordringer, som Avarta gav os.

Det kræver rigtig hårdt arbejde mod Hillerød, hvis vi skal vinde over dem og det ved vi. Vi har også noget, vi skal revanchere fra den første kamp, så vi har en tændt trup, der vil ud og vise sig frem. Vi tror, det bliver en tæt kamp mellem to godt spillende hold. Så hvis vejret arter sig, så kan det blive en flot fodboldkamp. Vi glæder os”, slutter Patrick Braune.

Bruttotruppen til kampen:
1   Oliver Børner
16 Jonathan Fischer
2   Rasmus Møller
4   Christian Enemark
5   Adnan Curovic
6   Daniel Warmbach
8   Tobias Noer
9   Emil Mygind
10 Sylvester Seeger-Hansen
13 Rasmus Grosen
15 Lucas Koch
17 Jonathan Dahl Bagger
18 Simon Holden
19 Albert Nørager
20 Marcus Hørbye
22 Silas Trier Madsen
26 Frederik Christensen
27 Mathias Kisum

Startopstillingen kan ses på facebook en time før kampens start.