På udebane mod Næstved

AB Gladsaxe møder søndag den 28. marts 2021 Næstved på udebane kl. 13.00. AB spillede sin første kamp i sæsonen sidste søndag mod KFUM Roskilde, hvor kampen endte uafgjort 2-2 efter en AB føring på 2-0 ved pausen.
Næstved er kommet godt i gang med sæsonen med to sejre. 2-1 hjemme mod Slagelse og Næstved vinder 4-2 ude mod Hillerød. Så der er lagt op til en spændende kamp mod en stærk modstander.
Cheftræner Patrick Braune siger før søndagens kamp: ”Vi skal møde Næstved, som er en dygtig modstander, og som er nedrykkere fra 1. division. De har ændret lidt stil over vinteren. De har skiftet system og fået nogle nye spillere ind på holdet. De er mere et hold nu, der arbejder sammen.

Næstved er kommet godt afsted med 6 point. Vi fik ikke de point, vi godt ville i den første kamp og leverede heller ikke den præstation, vi godt ville.
Nu skal vi på en svær opgave i Næstved. Det gør vi med stor seriøsitet og vi har forberedt os rigtig godt, og træningen er blevet skærpet. Nu skal vi være skarpere, og der er ingen i spillertruppen eller trænerteamet, der var tilfredse med kampen sidste søndag. Det var første kamp og nu skal vi ud og vise at vores præstation og niveau er bedre.

Der er blevet arbejdet rigtig godt hele ugen og vi glæder os. Det er så heldigt i fodbold, at man hurtigt kan komme ud og ændre udtryk. Vi forventer, at det bliver et tæt opgør med en masse dueller. Næstved er et voksent hold med en enorm fysik i holdet. Det bliver vigtigt, at vi er stærke på de ting og spiller med ansvarlighed i forhold til deres fysiske styrke”, slutter Patrick Braune.

Bruttotruppen

1   Oliver Børner
16 Jonathan Fischer
2   Rasmus Møller
4   Christian Enemark
5   Adnan Curovic
8   Tobias Noer
9   Emil Mygind
10 Sylvester Seeger-Hansen
13 Rasmus Grosen
15 Lucas Koch
17 Jonathan Dahl Bagger
18 Simon Holden
19 Albert Nørager
20 Marcus Hørbye
22 Silas Trier Madsen
24 Emmanuel Bio
26 Frederik Christensen
27 Mathias Kisum
------
3   Philip Oslev landsholdsudtaget
6   Daniel Warmbach skadet
7   Frederik Ellegaard skadet
21 Alessio Alicino oversidder