Portræt af Stefan Payberg Larsen

Hvilke roller og opgaver har 1. holdets assistenttræner, og hvad bidrager han med til træning og kamp? Læs om hvordan Stefan kom til AB, hans tid i AB og hvilket perspektiv han nu ser for holdet.

Tiden før AB
Stefans fodboldkarriere har foregået i det jyske i Ikast, før det blev til Midtjylland. Han opnåede at spille på hvad der svarer til U19 ligaen i dag. Flere af holdkammeraterne spillede senere på Midtjyllands 1. hold og nogle er blevet superligatrænere og er det den dag i dag.
Stefan var ikke rigtigt gearet til livet som fodboldspiller på det niveau, og han syntes, at det der foregik uden for banen var sjovere end det, der foregik på banen. Han kom hurtigt i gang med trænergerningen og trænede flere breddehold i Jylland, inden han som 25-årig flyttede til Sjælland.
På Sjælland trænede han nogle små klubber i ca. 3 år, inden trænerjobbet i Næstved. Her var han træner i næsten fem år for ungdom og elite. Derfor har Stefan da også, som træner for Næstved, spillet kampe mod flere af de spillere, som nu træner på ABs 1. hold.
Stefan fik arbejde i København og flyttede derfor til København. Der blev dog hurtigt for langt at køre til Næstved, så derfor søgte jeg trænerjob i AB.

Tiden i AB
Stefan har samlet set været trænet i AB omkring fem år. Han startede som assistent på U14 ½ år og derefter træner for U17s andet hold, hvor Patrick Braune var cheftræner på U17s 1. hold. Stefan havde flere gange U17 1. holdspillere med på holdet blandt andet Jonathan Fischer og Alessio Alicino.
Efter vinterpausen rykkede Patrick op og blev U19 cheftræner og Stefan gav udtryk for, at han rigtig gerne ville rykke med og være assistenttræner. De kendte faktisk ikke så meget til hinanden på det tidspunkt, men efter ½ års tid, var alt ligesom faldet på plads. Stefan og Patrick var ca. 2½ år sammen omkring U19.
Herefter blev Patrick talentchef og Stefan blev træner for U15.
Vi var et stærk team Patrick og jeg, og vi var faktisk meget målrettede på, hvilken vej vi ville gå. Og det blev så 1. holdet.

Arbejdet omkring truppen
”Patrick og jeg er et samlet team omkring holdet. Det passer mig fint at være i assistentrollen, og jeg hviler godt i det. Jeg har jo ikke samme ansvar under kampene og er derfor ikke oppe i det samme felt. Jeg kan bedre bevare overblikket og komme med kvalificerede input til Patrick.
Vi har i det hele taget brugt en del tid på at drøfte, hvordan vi skal agere ude på bænken. Hvor udfarende vi skal være, hvor lidt tid vi skal bruge på dommeren og at vi skal være dygtige til at hvile i os selv og de beslutninger og den gameplan, vi har lagt inden kampen.
Jeg ser vores trænerteam langt hen af vej som sidestillet, hvor vi sparrer med hinanden og hver især kommer med input. Vi kan måske godt være for ens, men vi prøver hele tiden at få og give inspiration.

Til træning er vi fælles om de ting, der skal trænes og vi skiftes meget til tingene. Det er ikke sådan, at fordi jeg er assistenttræner, så er det mig, der skal træne dødbolde. Jeg træner angriberne om fredagen, men ellers er vi fælles om opgaverne. Det kan være lidt ensformigt med træning, så det er vigtigt, at vi skiftes, så spillerne hører forskellige stemmer.
Det er selvfølgelig Patrick, der har det overordnede ansvar. Men jeg skal også have ansvar for at kunne være i det. Hvis jeg bare skal hjælpe til og flytte toppe, så er det ikke mig. Jeg går ikke rundt med en ambition og en cheftræner drøm i maven, men jeg skal være med til at udvikle holdet. Så jeg går ikke af vejen for at sætte baner op og flytte kegler, hvis det er dét, der er vigtigt.

Patrick står som udgangspunkt for videoanalyser af kampene og de kommende modstandere. Jeg kommer med mine input om modstanderne i flere tilfælde har jeg været ude og se deres kampe. Men det sidste års tid har scouting jo været lukket ned, så det er lidt ærgerligt.
Det der er spændende for mig er, at drengene på holdet for de flestes vedkommende er nogen, vi har kendt rigtig, rigtig længe. Spillere som vi har fået et til tilhørsforhold til, så jeg har det rigtig rart med at være træner for holdet.

For mig er det vigtigt at kunne bidrage med de kompetencer, jeg har og støtte Patrick i det han vil. Jeg skal give Patrick modspil på den gode måde, og også nogen gange sige de grimme ting til ham. Vi skal selvfølgelig langt hen af vejen se ens på tingene for at opnå vores mål med holdet. Vi skal turde stille spørgsmål til det, vi går og laver og også høre på andres mening.

Vi søger også inspiration og har her efter vinterpausen drøftet, hvordan vi kan gøre tingene anderledes og også give os selv et bust. Vi har drøftet, hvordan vi kan ændre kampene og gøre som mange hold gør i dag, hvor spillerne går op og lægger det høje pres. Det har vi så arbejdet med at få implementeret på holdet i træningskampene, og det håber jeg så vi kan praktisere fremadrettet. Det er ikke nyt for os, vi praktiserede det også med U19 holdet, så vi ved, hvad vi sætter i gang.

Træning og kampe
Vi møder ind en time før træning og gennemgår dagens træningsprogram og uddeler opgaverne. Der er mange ting, vi ikke skal tale om, men hvor vi har tillid til, at vi hver især udfylder vores opgaver for dagens træning.
Overordnet har vi en plan for træningen over en længere perioder, og det er ikke meget, vi afviger fra den.
Op til kampene er det langt hen af vejen Patricks analyser, vi tager udgangspunkt i. Patrick skal have meget ros for det arbejde, som han er virkelig dygtig til. Mine input drøfter vi undervejs op til kampen. Jeg bidrager under kampene, hvor jeg kan bidrage og være med til at ændre kampforløbet. Så jeg føler et ejerskab og kan være i det og så er det også interessant for mig.
Det vigtigste for mig og det mest spændende er at komme tæt på spillerne, snakke med dem, løse tingene, flytte dem både i hovedet og arbejde med hvordan de agere, få spillerne til at fungere uanset hvilke personlige udfordringer, de har eller har haft. Så har vi en trup, der fungerer på alle planer, og det er vigtigt for mig i arbejdet.

Perspektivet for holdet
Jeg tænker, at perspektivet for holdet er rigtig godt. Det kan udvikle sig langt endnu. Jeg tror på, at hvis holdet får ro og kontinuitet og vi kan holde på det, så er der ingen grænser. Jeg tænker, at når mange af spillerne bliver omkring de 25 år, altså om 2-3 år, så er de på toppen og vi kan begynde at drømme. Vi skal tage nogle små steps hele tiden, og vi skal sørge for, at der er de mennesker rundt om holdet, som der er brug for. Vi skal have et set up, som de absolutte tophold har. Og vigtigst af alt, så må vi aldrig gå i panik. Der kommer de point, der skal til, og jeg synes ikke, der skal meget til, før det bliver rigtig godt.
Hvis vi ser rundt på holdet, så er der hård konkurrence om pladserne. Det er blevet svært at stille holdet, for der er så mange, der byder sig til.
Så lad os holde på spillerne og bygge op. Vi skal slutte i toppen af den nuværende 2. division, når den bliver delt i en anden 2. division og en 3. division i den kommende sæson. Vi skal så i første omgang i den kommende sæson stabilisere os. Det bliver en stærk 2. division, når topholdene fra de to divisioner, bliver samlet i en. Når vi så har stabiliseret os… Så må vi tage den derfra, slutter Stefan”.

Tak for en god snak med Stefan, som med sine 20 års trænererfaring stadig finder det spændende at udvikle spillerne og skabe et hold.