Velkommen til Mikkel Søndergaard - ny U19 træner

Mikkel Søndergaard er kommet til AB, og er den nye U19 træner.

Hvor kommer du fra og hvilke hold har du tidligere trænet? 
”Jeg startede min trænerkarriere i B1903, hvor jeg trænede en række ungdomshold, som spillede med i de bedste rækker. Senere valgte jeg at skifte til HIK, hvor jeg havde deres ungdomshold i 2 år”.

Hvorfor blev det AB U-19 du skulle være træner for? 
”AB er en seriøs fodboldklub med ambitiøse idrætsfolk. Det er vigtigt for mig at komme ind i et miljø, hvor man stiller krav til hinanden, og AB’s U-19 hold har et højt niveau. Desuden er det en god mulighed for at kombinere job og arbejde”.

Hvilke type spillestil ønsker du at spille? 
”Jeg er fan af boldbesiddende fodbold og det er vigtigt at have fart og tempo i spillet, især når man arbejder med talentudvikling. Jeg er dog generelt fan af, at spillerne skal kunne mestre mange dele af fodboldspillet”.

Hvad er dine målsætninger for U19 holdet?
”Den nuværende målsætning er at få et godt forår med U19-holdet, samt at få spillerne tilbage efter lang tid væk, så de også har muligheden for at vise sig frem på seniorholdet. Vi skal allerede nu bygge frem mod næste sæson”.

Rasmus Borre, praktikant i AB A/S.