Emamnuel Bio på lejeaftale i AB

Fremad Amager og Akademisk Boldklub Gladsaxe er blevet enige om at forlænge lejeaftalen, så Emmanuel Bio forbliver i AB for resten af sæsonen. Det er en aftale, der vil skabe glæde hos mange AB fans. Bio har spillet sig ind i manges hjerter med hans kreative og optimistiske spil.
Bio kom til AB i starten af denne sæson og har fra starten vist, at han har en rigtig fin spilforståelse med gode individuelle færdigheder. Han er en hurtig spiller, der er rigtig god på bolden.

”Vi er rigtig glade for at det er blevet muligt at beholde Bio resten af sæsonen. Han har med sine offensive kvaliteter, givet os fart i spillet og har i mange momenter vist sit store potentiale og blik for spillet.
Samtidig er Bio meget vellidt i truppen. Så vi glæder os til at kunne gøre brug af hans kvaliteter. Bio er en ung spiller, der stadigvæk har meget at lære, og det vil vi rigtig gerne hjælpe ham med” siger cheftræner Patrick Birch Braune.