Sidste kamp i 2020

Akademisk Boldklub Gladsaxe spiller sidste kamp inden vinterpausen torsdag den 3. december 2020 mod FC Roskilde i Roskilde Idrætspark, Rådmandshaven 10 kl. 18.30. Kampen skulle være spillet den 21. november, men er blevet udsat på grund af corona smittede FC Roskilde spillere.
FC Roskilde indtager 10. pladsen i rækken med 13 point. Holdet tabte deres seneste kamp med 2 – 0 i Nykøbing. Kampen før vandt FC Roskilde lokaldramaet mod KFUM Roskilde med 1 – 0.  

”Vi skal torsdag spille årets sidste kamp mod Roskilde. Det er første gang, at vi skal spille en kamp i december måned. Det bliver en udfordring at møde Roskilde ikke mindst, fordi vi har ligget lidt stille. Det har været et lidt besynderligt forløb, efter at den planlagte kamp blev udsat på grund af corona smittede Roskilde spillere. Men det skal ikke komme til at fylde.
Vi skal ud og finde os selv og gøre det, vi har været gode til hele sæsonen og finde tilbage til vores grundprincipper. Vi skal gå ud og vise, at vi er et bedre fodboldhold. Vi ved at Roskilde kommer med et stærkt hold, holdet har nogle stærke profiler og som ikke havde forventet, at de skulle ligge der, hvor de ligger.
Vores halvår har været godt og det vil vi selvfølgelig også godt slutte godt af. Den måde vi har grebet det hele an på fra starten af sæsonen, det er den måde vi også vil slutte af på. Derfor skal vi også gå ud og vise den version af os selv, som er det overordnede indtryk fra i sommers og indtil nu, hvor vi skal spille sidste kamp i december. Vi skulle gerne slutte af på samme måde og meget gerne med 3 point.”, siger cheftræner Patrick Birch Braune.

Bruttotruppen
1  Oliver Børner
16 Jonathan Fischer
4   Christian Enemark
5   Adnan Curovic
6   Daniel Warmbach
7   Frederik Ellegaard
8   Tobias Noer
9   Emil Mygind
10 Sylvester Seeger-Hansen
13 Rasmus Grosen
17 Jonathan Dahl Bagger
18 Simon Holden
19 Albert Nørager
20 Marcus Hørbye
21 Alessio Alicino
24 Emmanuel Bio
26 Frederik Christensen
27 Mathias Kisum
--------
3   Philip Oslev - syg

11 Yonas Nielsen – skadet
14 Karim El-Haddouchi – oversidder
15 Lucas Koch – skadet
22 Lukas Giessing – oversidder
23 Momo Fanye Toure – U20 landshold Guinea

God kamp!