Gratis adgang for Gladsaxe borgere

Det er igen muligt for Gladsaxe-borgere at få en gratis billet til sæsonens sidste hjemmekamp mod NFC. Der er kun billetgebyret på 5 kr., som skal betales, når billetten hentes på www.boldbillet.dk

Det er partneraftalen mellem Gladsaxe Kommune og AB A/S, der muliggør, at et begrænset antal billetter kan gives til de Gladsaxe borgere, der har lyst til at se Akademisk Boldklub Gladsaxe spille mod Nykøbing FC søndag den 8. november 2020 kl. 13.00 på Gladsaxe Stadion. Det er først-til-mølle!

Søndagens kamp er sæsonens sidste hjemmekamp på Gladsaxe Stadion i 2020 (når pokalkampen mellem AB og AAB ikke regnes med), og det bliver en topkamp mellem nr. 1 NFC og nr. 2 AB Gladsaxe i 2. division.

NB. Gyldigt sundhedskort skal vises i indgangen.

Rigtig god fornøjelse!

      GladsaxeLiv – det skaber vi i fællesskab!