Gratis kamp på Gladsaxe Stadion

Søndag d. 22.09.19 inviterer Gladsaxe Kommune til gratis kamp på Gladsaxe Stadion, når Akademisk Boldklub Gladsaxe møder Ringkøbing i 2. Division, Pulje 2. Den kamp vil være gratis for alle borgere i Gladsaxe kommune ved fremvisning af sundhedskort. Så tag dine nærmeste i hånden og kom til fodbold på Gladsaxe Stadion.

Hvis du ikke bor i Gladsaxe kommune, og vil have en hyggelig søndag eftermiddag på Gladsaxe Stadion, kan du selvfølgelig stadig komme ind og se fodbold.

Her vil billetpriserne stadig være de samme på hhv. kr. 30,- for børn, studerende og pensionister og kr. 60,- for voksne.

Vi glæder os til at se jer alle til gratis kamp på Gladsaxe Stadion!