En dag med massere af begivenheder

Begivenhedsrig dag på Gladsaxe Stadion!

I skal ikke vente længe før vi åbner dørene på Gladsaxe Stadion. Vi starter nemlig dagen ud med at vores U11 hold spiller efterårsstævne mod de nær omliggende lokale klubber. I.F. Bytoften, Gladsaxe Hero og Bagsværd Boldklub kommer alle på besøg her på Gladsaxe Stadion 

Til stævnet indvier vi vores helt nye softice maskine, hvor vi har fået speciallavet grønne vafler til, så du kan få din helt egen AB Softice! 

Stævnet starter klokken 12, men vi åbner for dørene allerede fra klokken 10. Her mødes AB Forever til tifo-dag oppe i Café 1889 hvor du kan hjælpe dem med at lave tifo til pokalkampen mod Viborg.  

Alle er velkommen både før, under og efter U11 stævnet til en hyggelig snak og god fodbold over en pølse og noget lækkert at drikke til. Der vil nemlig være åbnet op for fadølsanlægget og grillen, så i kan få slukket tørsten og stillet den største sult. Vi vil selvfølgelig stadig servere vores lækre toasts, I får pølserne som I kender dem og popcorn-maskinen vil være i fuld gang og softice maskinen stopper aldrig. Og bare rolig, øl og sodavand løber vi aldrig tør for.  

Husk nu, det er gratis for ALLE Gladsaxe borgere at være med til hele dagen!  

Klokken 15.00 spiller vores 2. Divisions hold kamp mod Ringkøbing IF, som selvfølgelig også er gratis at se. Vi er stadig ubesejret i denne sæson, som det eneste hold i ligaen og vi ligger derfor i toppen af gruppen. Vi har tænkt os at blive heroppe, og vi har derfor brug for alle fans og fodboldelskere på stadion, til at hjælpe os! 

Vi har heldigvis vejrudsigten med os, så gå ikke glip af en helt fantastisk dag på Gladsaxe Stadion d. 22.09.19 fra klokken 11. 

Vi glæder os til at se jer alle på søndag!