Gode takter i årets første træningskamp

I weekenden gæstede vi Næstved BK på deres fornemme kunstbane Næstved-hallen. 

 Det blev til en tæt, velspillet og intens første kamp som endte 0-0. 

I de første 10 minutter af kampen sidder vi på initiativet og kommer generelt ud til kampen med et stabilt udtryk. Som første halvleg skred frem kom Næstved langt bedre med og vi blev forceret til at være mere reaktive end hvad ønskede. På trods af presset skabte vi stadig solide omstillinger og præsterede et stort løbearbejde. Dette blev taget med til 2. halvleg, hvor et par taktiske justeringer bidrog til at vi var det bedste hold i kampens sidste faser. Vi skaber en 3-4 større chancer igennem 2. halvleg og at kampen skulle ende uden scoring var ikke repræsentativt for kampens udtryk.

 
Det meste af truppen kom i spil og som cheftræner, Patrick Birch Braune selv udtrykker, var der gode takter at spore: 

"Fysisk, synes jeg vi så rigtig fine ud. Det var en positiv overraskelse og en rigtig flot kamp så tidligt på året. Specielt i forhold til fysikken og det høje tempo som alt i alt var opløftende at se på. Det er noget vi skal bygge videre på når vi ser frem mod ugens træningspas og B93 i næste weekend."

Opstillingen til kampen ses i illustrationen på højre side. 
Vi havde følgende med som udskiftere: 
Oliver Børner(1) 
Albert Nørager(19)
Jonathan Dahl Bagger(17) 
Simon Holden(18) 
Karim El haddouchi(22) 
Frederik Ellegaard(21)


#Hjerne&Hjerte