Billetsalg til AB-HIK 4/7-20 kl. 14

På lørdag den 4. juli 2020 kl. 14.00 spiller AB Gladsaxe mod HIK på Gladsaxe Stadion. Der vil på grund af Covid 19 være loft over antal tilskuere, der kan overvære kampen.

Billetter
Alle skal købe billet og registreres i Shop’en på www.ab-fodbold.dk senest torsdag den 2/7-2020 kl. 23.59. Alle adgangskort er suspenderet.

Hvis du som sæsonkortholder vil se kampen, skal der ske registrering via en mail til info@ab-fodbold.dk . Prisen er selvfølgelig 0 kr. 

Almindelig billet koster 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn og pensionister.

Hvis du køber mere end 1 billet skal navn og email på den/dem skrives i "note til ordre".

Ungdomsmedlemmer med medlemskort som gerne vil ind og se kampen skal huske at registrere sig ved at sende en mail til info@ab-fodbold.dk inden fredag kl. 10.

Meget vigtigt
- Det er ikke muligt at købe billet ved indgangen på kampdagen.
- Køb og registrering er efter ”først til mølle” princippet.
- Medlemmer af AB Forever har første prioritet til køb af billet, og skal udfylde registrering og skrive medlemsnummer i notefeltet.
- Sponsorer får direkte besked fra administrationen.

Billetsalget slutter torsdag den 2.7. kl. 23.59!

Støttelodder
Der er en signeret spillertrøje, som præmie i støttelodtrækningen. I Shop’en kan du købe støttelodder, hvis du vil give et bidrag i en tid, hvor der ikke er mange indtægter, men fortsatte udgifter.

1 lod koster 100 kr.
3 lodder koster 250 kr.
7 lodder koster 500 kr.

Indgang
Der vil kun være åbent for tilskuere på den nye tribune. Alle skal benytte indgang 4, som er den indgang, der er tættest på Gladsaxevej. Ved indgangen skal du vise din ordrebekræftelse og registrering, og du bliver krydset af.

Der vil i den kommende uge blive udsendt mere konkrete retningslinjer.

Kom i god tid og hold afstand.