Seejou King stopper.

Efter 2 sæsoner i Akademisk Boldklub Gladsaxe stopper Seejou King. En karismatisk spiller som skal have et par ord med på vejen.

”King har været en vigtig spiller for os, og specielt hans fantastiske mål mod Helsingør, vil vi alle huske i lang tid. King er en stor humørspreder udenfor banen, og det bliver helt sikkert savnet. Jeg ønsker ham alt held og lykke i fremtiden, siger cheftræner Patrick Birch Braune.

King vil også gerne sige et par ord: ”Jeg har haft en rigtig god tid i klubben med en masse fantastiske mennesker og drengene i omklædningsrummet, som jeg kommer til at savne. Braune og Stefan har gang i et godt projekt, og jeg ønsker dem held og lykke med det i årene fremover”.

En speciel tak vil jeg gerne give til AB’s fans, som står meget stærkt i mit hjerte. De bakker os op i medgang og i modgang – selv i Jylland! Jeg vil komme forbi en dag og se en kamp sammen med dem i Sektion E, slutter King.

 Held og lykke King!