Peter Ras takker af som direktør

Peter Rasmussen stopper som direktør i AB Gladsaxe, men fortsætter i en anden rolle.

Peter Rasmussen var som aktiv spiller på Danmarks dengang bedste midtbane med til at vinde pokalfinalen og hente bronzemedaljer i Superligaen for AB. I alt blev det til 394 kampe, hvilket stadig er klubrekorden!

En ankelskade tvang Peter til at stoppe sin fodboldkarriere. Han startede i administrationen under Per Frimann. Efter en afstikker til audiobranchen, vendte han tilbage i 2010.

Peter Rasmussen nye virke bliver i rejsebranchen, som en del af Agendatravel. Men fortsætter i AB i en mindre rolle, hvorfor klubbens sponsorer fortsat vil have kontakt med RAS.

Bestyrelsesformand Torben Oldenborg udtaler: ”Det er med en god portion ærgelse, men også med stor forståelse, jeg modtog Peter Rasmussens opsigelse. RAS har om nogen knoklet for sin hjerteklub både dag og nat. Dette lige så meget i administrationen, som dengang i sen 90erne, da han var midtbanedynamoen på klubbens flagskib i Superligaen! Jeg er glad for, at vi fortsat kan knytte Peter RAS til vores administration hvor han skal arbejde med vores trofaste sponsorer. Jeg ønsker Peter al muligt godt fremover”