3 point i uskøn affære

Til dagens kamp i Vanløse Idrætspark, havde Michael Madsen valgt at ryste posen. Siden Avarta kampen var Tobias Brogaard, Sebastian Lassen, Philip Oslev og vores nyeste spiller i truppen Jannick Skov Hansen valgt til start 11.

Det skal siges med det samme at det blev ikke en kamp med flot fodbold for baneforholdene var under al kritik. Det var stort set umuligt at spille bolden langs jorden pga. af huller og ujævnheder. Det blev en kamp hvor duellerne var i højsæddet.

Vanløse havde i starten bedst styr på forholdende, med lange bolde og indkast pressede de AB forsvaret. Tobias Brogaard diskede op med en god redning i det 11 minut efter en flad afslutning fra venstre side.

Minuttet efter fik de grønne fra Gladsaxe, første mulighed. I en omstilling fandt Anis en fri Yonas Nielsen, men desværre gik afslutningen over mål.

Halvlegen gik uden de store muligheder til nogen af holdene. Hver gang der var tilløb til noget sprang bolden.

0-0  ved pausen.

5 minutter ind i anden halvleg fik Vanløse deres største chance. Et hovedstød tæt under mål blev heldigvis dirigeret overl. Der slap AB Gladsaxe holdet med skrækken.

I det 57. minut kom forløsningen. Sylvester Seeger Hansen der var kommet på banen efter pausen, fandt med en god aflevering Rasmus Tangvig, der med et godt træk satte sin direkte modstander og bankede bolden op i nettaget til 0-1.

Resten af halvlegen fortsatte på samme med med lange bolde og dueller. En rigtig uskøn affære, men eftersom banen var helt umulig at spille fodbold på var det eneste mulighed.

I kampens 29. minut stjal dommeren fokus. Adnan Curovic blev for alle på stadion, helt uforstående efter en tackling, præsenteret for det røde kort. Meget uforståeligt!!

Det gjorde at Matti måtte i midterforsvaret og Daniel Wambach blev skiftet ind på midten i stedet for målscorer Tangvig. Det var en god beslutning for Wambach kom ind og sloges som en gal. Det var medvirkende til at Vanløse aldrig kom i nærheden af AB målet.

3 rigtig gode point på kontoen for akademikerne på en dag hvor indstilling og vilje, blev nøglen til sejr.