AB møder Brønshøj i Tingbjerg.

Akademisk Boldklub Gladsaxe møder lørdag den 17/10 Brønshøj i Tingbjerg Idrætspark kl. 15.00. Som altid er der lagt op til en spændende dyst mellem de to naboklubber. Brønshøj tabte deres seneste kamp mod KFUM Roskilde, og AB vandt seneste kamp mod Skovshoved med sejrsmål scoret af Bio til sidst i kampen.

Startopstillingen vil som sædvanligt blive offentliggjort på AB’s facebook en time før kampstart.

"Vi skal spille mod Brønshøj og det er jo altid spændende opgør. Et Brønshøj-hold der ikke har fået de resultater, de havde håbet på. Det er et lidt såret dyr, og vi skal virkelig være opmærksomme på, at der kan komme en trods reaktion på, at de ikke lige er der, hvor de havde regnet med. Så har sådan et lokal-derby altid sit eget liv.

Vi har glædet os helt vildt til sådan en kamp, efter at vi i sidste sæson spillede i vest-kredsen. Vi har glædet os til disse kampe, der har snert og god stemning på tilskuerpladserne og ikke bare handler om fodbold. Vi har glædet os hele ugen til Brønshøjkampen og vi vil gøre alt for at få de 3 point. Det er en kamp, der betyder meget for vores spillere. Det er især dem, der har været i klubben i mange år, der kender betydningen af sådan en kamp, så derfor er kampen meget speciel og det glæder vi os til", siger cheftræner Patrick Birch Braune.

Bruttotruppen til Brønshøj - AB Gladsaxe:

1  Oliver Børner
16 Jonathan Fischer
3   Philip Oslev
4   Christian Enemark
5   Adnan Curovic
7   Frederik Ellegaard
8   Tobias Noer
9   Emil Mygind
10 Sylvester Seeger-Hansen
13 Rasmus Grosen
15 Lucas Koch
18 Simon Holden
19 Albert Nørager
20 Marcus Hørbye
23 Momo Fanye Toure
24 Emmanuel Bio
26 Frederik Christensen
27 Mathias Kisum
----------
 6  Daniel Warmbach, skadet
11 Jonas Nielsen, skadet
14 Karim El-Haddouchi, oversidder
17 Jonathan Dahl Bagger, oversidder
21 Alessio Alicino, U19
22 Lukas Giessing, oversidder

God kamp!