Status på U17 og U19

U17 og U19 var søndag i kamp mod Slagelse B&I på udebane. Slagelse har i både U17 og U19 divisionen haft det svært efter de første runder, hvor det ikke er blevet til mange point. AB’s U17 hold var først i kamp. Desværre blev det til et nederlag til AB. Slagelse startede kampen godt ud med scoring efter 9 og 14 minutter. Holdene gik til pause med stillingen 2-0 til Slagelse.
I 2. halvleg, var Slagelse hurtigst ude af starthullerne igen. Med en scoring i 49. minut til stillingen 3-0. AB forsøgte hæderligt at vende kampen med en scoring i 60. og 68. minut, men desværre blev der ikke scoret flere mål af AB. Kampen ender 3-2 til Slagelse.


U19 holdet i AB fik i runden deres anden sejr i sæsonen, og har generelt haft en meget god periode de sidste par runder. Selvtilliden må alt andet lige være på vej den rigtige vej. Dette kunne også ses i kampen, hvor AB’s U19 hold igen trak sig sejrrigt ud af kampen. AB spillede en fremragende 1. halvleg, hvor de efter 32 minutter havde en føring på 3-0. Slagelse fik dog et enkelt mål i 34. minut, hvilket betød, at holdene gik til pause med stillingen 3-1 til AB.
De første minutter af 2. halvleg var tætte, men AB får åbnet halvlegen på et straffespark i 63. minut. Slagelse formår at få scoret 2 mål med kort mellemrum i 79. og 82. minut. Dette var dog også de sidste mål i kampen, der slutter med stillingen 4-3 til AB.

En god sejr til U19, som så småt er begyndt at komme i gang i divisionen. De har nu fået point 3 kampe i træk, hvilket er en tydelig forbedring efter den hårde start. Holdet er nu rykket op på 12 pladsen med 7 point.

Desværre blev det til et nederlag i U17 kampen. U17 holdet har haft en blandet periode, hvor det er blevet til 2 nederlag og 2 sejre i de sidste 4 runder. Holdet ligger nu på 8. pladsen med 13 point.


AB holdene tager i den kommende weekend imod Hobro IK på hjemmebane. Hobro er i begge divisioner placeret under AB i tabellen. I U17 divisionen indtager Hobro en 11. plads med 10 point, og i U19 divisionen indtager Hobro en 13. plads med 6 point.

Hobro havde i weekenden besøg af Kolding IF, hvor det blev til et nederlag i U17 divisionen på 2-3, og en storsejr i U19 divisionen på 5-0.

Kampene bliver spillet lørdag d. 17/10 på Skovdiget.

U17 spiller kl. 12:00
U19 spiller kl. 14:30