Anis Ben Slimane tager videre

Anis har optrådt i den grønne trøje 18 gange og scoret 2 mål. Det blev til et mindeværdigt mål, i hvad der skulle vise sig, at være Anis afskedskamp i denne omgang. Anis kom til AB som U14 spiller og har haft en flot ungdomstid i AB. Han har  beriget Skovdigets baner med snævre driblinger og et kreativt blik for spillet i mange år. Uden for banen har Anis været en kulturbærer og virkelig god kammerat for sine medspillere. 

Det er en spiller vi rigtig gerne havde set i AB i mange år frem. Men når det ikke var muligt, er det med stolthed, at vi kan bryste os med at have uddannet en spillere til en højere hylde.  

Vi ønsker Anis Ben Slimane alt held og lykke i fremtiden og glæder os til følge hans videre udvikling. 

Foto: Dennis Børner