AB er klar til kamp!

Cheftræner Patrick Birch Braune har næsten hele truppen klar til klassikeren mod FREM på Gladsaxe Stadion lørdag kl.15. Seejou King er tilbage efter, at han var oversidder i Brønshøj-kampen på grund af karantæne. Derimod er Albert Nørager lidt tvivlsom på grund af et sammenstød ved til fredagens træning.

”Træningen er gået rigtig fint med hele 5 træningspas i træk. Der har været godt smæk på og gnist i øjnene på spillerne. Vi har haft fokus på vores defensive situationer” siger Patrick. Vi skal lukke bedre af og holde nullet. Der skal simpelthen være en ære i at spille til 0. Ved lidt konsekvens i det defensive spil og ved, at vi søger mod nogenlunde samme antal chancer som mod Brønshøj, så har vi et godt resultat i sigte.

Omkring FREM er det svært sige noget klogt lige nu. De taber den første kamp, har fine profiler på holdkortet og spillere der kan noget individuelt. Det skal vi være opmærksomme på, siger Patrick. Vi tror på, at vi med vores organisation kan gøre ondt på dem – men det kræver, at vi agerer som et hold og er et hold”, slutter Patrick Birch Braune.